I har valgt at lade et gæstgiveri være jeres samlingspunkt. Som jeg forstår det har I flere forskellige indgange til stedet:
Niviena Qualtunn (Katrine) er ganske lokal. Stedet ejes af hendes onkel, som hun har boet hos længe. Hun er en af stedets serveringspiger - kort og godt.
Baruk (Eivind) er også en lokaler. En midaldrende fyr, der nok var gæst før han blev ansat. Har i den sidste tid fungerert som skallesmækker i krostuen. Arbejder pt. for kost og logi.
(Jan) er lidt løsere tilknyttet, om end stadig en lokal Sel-Kai-bo. Jeg forestiller mig måske noget med at han er en fyr, der kommer jævnligt for at optræde med kunster i krostuen for de skillinger der er i det (mens han om dagen måske optræder sammen med en lille trup på gader og stræder?), og måske for at se om der en gang i mellem er nogen der skal have lettet pungen på vej hjem. Det er der jo noget potentielt konfliktfyldt i, men når man er freelance (i forhold til byens kriminelle bander) og samtidig skal have et godt forhold til et sted hvor man har et legitimt cover, er det en god idé ikke at drive "rovfiskeri", såe ...
Levin (Mikkel) arbejder også for kost og logi (han og Baruk bor faktisk sammen i et rum i kælderen). Han går og reparerer og vedligeholder på bygningen
Så I er kendte ansigter for hinanden. Det er så op til jer at få fortalt hinanden hvor godt I har nået at lære hinanden at kende.
Det lyder også som om at Niviena (Katrine), Baruk (Eivind) og (Mikkel) bor på stedet - gør (Jan)?
Men hvad er det ellers for et sted i opholder jer?
Jo, stedet hedder
The Lingering Lantern
The Lingering Lantern er et gæstgiveri i The Canal Maze. Det er sådan et mellemstort sted med et traditionelt layout: Stue-etage med krostue og køkken og fællessovesal ude bagved. Ovenpå er der familiens gemakker og nogen pænere værelser hvor der kun bor nogen få sammen ad gangen. I kælderen er der opbevaring - og så lige noget nødtørftig beboelse for Baruk og Levin.
The Lingering Lantern ligger i det nordøstlige hjørne af bydelen, og ligger dermed i noget af det lidt mere rolige/ordentlige område - ikke at det siger så meget i dette distrikt, men det er et stykke fra de berygtede disktriker omkring De Fire Bordeller og T'revors Tankard - den store og berømte men også meget kaotiske kro i sydenden af bydelen.
Det er dog stadig et festligt klientel der holder til også på The Lingering Lantern. Man skal ikke have fine fornemmelser, og du kan få tilbudt lidt af hvert i krostuen - alt fra en hurtig tur i høet over tæsk til "spændende" urter mv. Det sker også at der driver folk fra High Society på eventyr forbi, og bandemedlemmer har raseret krorummet mere end en gang - selvom det snart er længe siden sidst, og der kan da godt gå en hel uge uden at der sker noget nævneværdigt ud over nogen heftige branderter.
Krofatter er Torek Qualtunn, en god gedigen mand med så god etik i embedet som vel kan forventes i the Canal Maze. Han styrer stedet ved hjælp af sin kone Asanin og så Niviena, som sagt. Han har også et par sønner, Corneris og Girate, der dukker op fra tid til anden når de har fri fra hæren. Ud over disse er der et par serveringspiger yderligere, Pynea og Tarilyn, som er tilknyttet stedet.