En god dag i Loftwood

Kushgarn snusede i vinden. Skovens vinterdufte trængte ind i hans næsebor og begyndte deres fortælling om de nærmeste omgivelser.

Kushgarn og gruppen havde været i felten i flere dage. Denne patrulje i Loftwood skulle finde ud af hvor menneskene havde deres styrker for tiden. De lod til at være noget længere tilbage end de plejede, for Kushgarn havde ikke kunnet finde friske spor i flere dage.

Kushgarn stod i et dilemma. Han havde fået besked på at være tilbage efter en bestemt tid, men han havde endnu ikke trofæer – ører, tænder eller skalpe – fra menneskekrigere i sit bælte, og heller ikke hans hird. Der var ved at være uro i rækkerne over at deres store leder ikke havde kunnet skaffe modstandere, der i Maglubiet's navn kunne blive leverandører af de ønskede genstande. Der var udsigt til et betydeligt prestige-tab for ham og hans gruppe når de vendte tilbage, og han havde allerede måttet straffe tre krigere der skabte for megen uro. Det kunne ikke blive ved. Nogle af hans folk ville måske gå til andre grupper, og han ville måske blive udfordret eller falde i baghold, og flere af hans folk kunne blive presset ind som slaver i f.eks. Tarkasung´s hird. Det kunne han ikke lade ske.

Kushgarn snusede igen dybt ind, og søgte efter den duft der ville fortælle ham at et bytte og et opgør var nær. Duften af træer og kogler, rådnende blad og muld, af gnavere og andre kryb kunne han føle … og så med spidsede hans ører op og hans øjne blev vidt åbne. Der var den. Den længe søgte duft. Han sank pr. automatik i knæ, og hans hird fulgte ham, mens små ophidsede grynt og knurren spredte sig i flokken. Han vinkede af spejder-goblinerne. De for straks afsted gennem underskoven, smuttende fra busk til busk og var snart ud af syne.

Minutterne gik næsten ulideligt langsomt! Kushgarn kunne mærke at en umærkelig utålmodig uro spredte sig bag ham, og han snurrede rundt og lod sine øjne og blottede hjørnetænder fortælle at han var klar til at afstraffe enhver der afslørede deres position.

Pludselig dukkede goblin-spejderne op igen gennem buskene. Deres lavmælte stemmer fortalte at dette var hirdens dag. En styrke på kun 10 soldater og en ridder var på vej mod deres position. Med 20 krigere og overraskelsesmomentet ville det blive en let sag at udslette denne modstander. Ordren til at etablere bagholdet blev sendt ud …

...

Kushgarn rejste sig op fra den faldne ridder. Hans kop, lavet af en hjorte-hovedskal, flød over med det strubeblod som den havde opsamlet. Han rankede sig, og så de sidste økser blive svunget mod de mennesker der stadig levede, men som var for ilde tilredt til at være til gavn for den rituelle tortur. Men der var stadig to som ville kunne bruges. Kushgarn hævede sin kop og udstødte sejrsbrølet. 20 struber svarede ham med en iver der viste, at det snart var hans tur til at få forøget sin status når han vendte tilbage til lejrene. Det havde været en god dag i Loftwood.