Europe - here I come - be warned. 

Session den 14 april 2001

27 July d. 2044

Bilen bliver tilrettet efter vores anvisninger med diverse små gemmesteder til at gemme våben og lignende.

John tager kontakt til Deckard der sørger for at arrangere indrejsen i Unionen. Vores egen færden inden for Unionen er på eget ansvar.

Jackie prøver at kontakte Kiearrans ånd igen (Hugh). Pludselig mærker hun 3 tilstedeværelser. Den ene er meget meget svag og hun hører en knurren og efter et par sekunder forsvinder den ene, og derefter forsvinder de 2 andre.

Min våbenkontakt siger at han har en bekendt i Southampton, som måske vil kunne hjælp hvis det bliver relevant, vi kunne jo kalde ham "Michael". Jeg får en adresse.

Jackie prøver at indsamle lidt information. Issis kan fortælle at Kierran er at finde i Sets rige, som er gud for ondskab og lignende grimme ting.

Jeg tager flyveren til London hvor det så er meningen at de andre skal støde til mig. De andre vil tage bilen med båd til Liverpool, hvor Decker vil sørge for, at bilen kommer sikkert i havn. Han udlevere samtidig vores licens til at fungere som "Guardian Angel International" i Europa.

Buchtstrasse ved Domkirken: Nummeret fra nr. 1 til 74. Buchtstrasse 66 er den adresse, der er rigtig, rigtig interessant.

Neanderthal området er for en måned siden blevet lukket pga. et skred der betød at nogle turister blev dræbt. Dvs. at så længe der er geologiske uregelmæssigheder i området vil det ikke være muligt at  komme ind i området.

95% procent sikker på at at det faktisk er Joachim Neander der har skrevet det digt som vi tidligere er stødt på i forbindelse med Neandertahl-folkene i Toronto.

John, Red og Alex de eneste i byen – John havde ikke den bedste morgen bagefter.

Turen går forbi Southampton, og får 4 lbs. plastex og en kasse fragmentation grenades

Ankom om aftenen den. 1 august i Dusseldorf. Har aftalt med Horst Grebner at jeg vil kontakte ham hver eftermiddag og melde tilbage at vi er ok.

2. august 2044

Sergie har fundet ud af, at inden for de sidste 100 år har der været 3 forsvindinger i området som ikke er blevet opklaret. De er blevet forklaret med at det er personer som har ønsket at forsvinde.

Tager ud i Neanderthal området hvor vi tager hen til Neander’s hule.  På vej ind i hulen lægger Jackie mærke til, at der er en ånd tilstede. 

Sergie viser noget af sine sande evner idet han på afstand løfter en sten foran ånden for at prøve at fange dens opmærksomhed. Ånden er placeret ved det kranie der ser ud til at være et oprindeligt Neanderthal kranie. Det mener Jackie i hvert fald, efter at have vendt & drejet det. Det kunne tyde på, at kraniet er dukket op ved at der har været denne nyere rystelse. Det ser dog ikke ud til at have nogen virkning. John og Triz føler at der er et eller andet galt med Jackie – hun opfører sig ikke som hun plejer.

Vi skynder os tilbage fordi at John er overbevist om, at Jackie er besat. Jackie kan ikke mærke noget, mens John er sikker på, at der er en tilstedeværelse af en eller anden form.

Sergie vil bare hurtig tilbage fordi der snart er en gladiatorkamp der starter.

Tilbage på hotellet skal Issis tilkaldes for at afklare hvem der er besat. Issis kan berette at alting er som det skal være.

Vi kommer i tanke om  at vi ikke har fået lavet det ritual der hedder "Turn the Beast".  Nå men tilbage til hulen hvor begravelsespladsen har været - her finder vi ikke noget.

Der hvor stenskredet har været kravler vi op. Der er ingen krudtrester men det ser ud til at der er sket en eksplosion. Det vil faktisk sige at de 3 turister blev myrdet.

Tager over til det sted hvor vi tidligere på dagen havde set en aktivitet af mennesker. Der bliver vi mødt at nogle bøller der på en lettere grov måde bedte os om at forlade området. De fulgte os helt over til vores bil.

Sergie studerer "soldaterne" indgående og memorerer deres ansigter på sin eidetic chip. Så er det blot spørgsmålet hvad vi skal gøre ved dem?

Referat til session 26/5 2001

Alt dette refererer til den historie, der starter med The Toronto Neanderthals. For baggrundshistorie, gå til den del af referatet, der omhandler det. Klik her.

2. august 2044

Vi kobler os op og checker de lokale politi-sites for at se, om goons'ne i dalen har en tilknytning til politiet. Vi tager billederne fra Sergi's chip, smækker dem ind i Alex' computer og så går han i gang... Men det ta'r tid. Og Jackie og John er stadigvæk overbeviste om, at hinanden er åndede.

Jackie kontakter Horst Grebner for at høre, hvem det er, der bevogter området. Han ved det ikke, men han vil undersøge det.

Alex køber overvågningsudstyr, som han og Red Cloud tager ud for at sætte det op. Vi parkerer bilen ved en station i nærheden, Sergei går på bar for at høre rygter (jaja, han vil se gladiatorkampe vil han), Alex og Red går ind i dalen og John og Jackie skændes over hvem der er mest besat - med Trish som et tavst skummende vidne.

I dalen er der stille, helt stille. Selv når Alex og Red går, er der helt stille. Det tager dog så lang tid, at Sergei når til Zum Frohen Höhlenmann, hvor der - you guessed it - er gladiatorkampe på flimmeren. Sergei fisker efter rygter om Neander-dalen - og får bid. Så 5 minutter senere er de lokale overbeviste om, at der er fundet olie og den Internationale Kapitalistiske Sammensværgelse vil ødelægge deres pæne dal. Ikke mindst fordi det er et geologisk meget stabilt område. Imidlertid er der en mand ved et bord, der diskret vinker Sergei over og fortæller ham, at dem, der er set i dalen, er geologer. Ja. Så Sergei skal ikke bekymre sig. Men museet er rigtig fint.  Så hvorfor går han ikke derhen og la'r vær' med at forstyrre de gode indfødte? Sergei siger "Da, da, tavaritsj" og går tilbage til John, Jackie og Triz.

Meanwhile back in the valley: Der kravles og det første kamera kommer op. Alex spotter en særdeles kamufleret mand med en riffel. Hans tøj er rigtig, rigtig kamuflerende. Og de er 50 meter fra ham. De trækker sig tilbage. Pludselig hører de en lyd som noget, der rammer jorden meget hårdt, fulgt af en raslen af sten. Alex går ned for at undersøge det. Det er en patron - og endnu en kugle slår ned to meter fra ham. Der lader til at være en mand med en riffel (og et kikkertsigte) på toppen af Kretzberg. Det informeres der om, og John og Triz begynder at bevæge sig op ad bjerget for at overraske riffelmanden bagfra.

Da John og Triz er 150 meter væk fra Sergei og Jackie, angriber Jackie Sergei. Sergei udbryder noget på russisk og modstår hendes første angreb. Han kaster kikkerten efter hende (med telekinese), men den preller af mod hendes tøj. Det er ca. her, at Jackie får fat i Sergeis arm... Sergei sparker, men igen preller hans angreb af på hendes skudsikre tøj. Sergeis arm knager... og brækker. Så Sergei besvimer.

Triz spurter hen mod Jackie og kaster sine knive efter hende. To af dem rammer Jackie - en i hver arm - men hun kan alligevel ramme stakkels Triz i foden og hånden. Såvel fod og hånd forkrøbles og det ender med, at Jackie slår Triz' kranium ind med sin pistol. Da John ser det, går han en smule bersærk og prøver at skyde Jackie. Han misser, da Jackie kaster sig ned bag Triz. John bevæger sig tættere på for ikke at ramme Triz. Heldigvis tømmer Jackie sin Glock uden at gøre andet end at strejfe ham to gange i hovedet. Og han har haft for mange tømmermænd til at en smule hovedpine kan sætte ham ud af spillet (host). John begynder at tilbyde at hun kan overgive sig (han har set for mange gamle James Bond film - man kan GODT skyde ubevæbnede kvinder ned!). Og det er der, Jackie trækker den Washiwo, som John gav hende for åh, så længe siden. To skud i hovedet senere har Jackie vundet!!! Og... hun vælger en bil med udstyr som førstepræmie og tager et stk. ex-agent som bonuspræmie!

18 minutter senere kommer Red Cloud og Alex frem til Triz og Sergei, der mirakuløst (takket være Chaperones'ne) ikke er forblødt. Til gengæld er vores allesammens yndlings-ph.d. væk sammen med bilen og John. Alex og Red Cloud begynder at forbinde Triz og Sergei.

Nogle minutter senere vågner John bag i agent-mobilen. Et escape-roll senere er han fri, tager sin telefon, and reaches out to touch someone. Han får fat i Red Cloud, der foreslår ham at lade mobilen være tændt, så de kan spore ham.

Alex forbinder de to færdig og der lejes en bil til sygetransport. En nærliggende læge, en Dr. Petra Buchenwald, tager de to sårede ind.

I mellemtiden sniger John sig op i bilen. Men Jackie ser ham og bremser så pludseligt, at han ryger rundt i kabinen. Jackie prøver at kaste sig ud  - efter den er stoppet! Under skududvekslingen rammes Jackie godt & grundigt i hånden og John får tre kugler til i hovedet, men præsterer til sidst at nedlægge Jackie ved at skubbe hende ud af bilen. Han fortæller derefter de andre, hvor de er, skyder sig selv og Jackie med noget førstehjælpshalløj og venter derefter på, at Alex og Red Cloud kommer, så de kan komme videre. Desværre kommer en god samaritaner ved navn Peter Altbach og tilkalder ambulancen, hvilket er godt - og politiet, hvilket ikke er godt.

Jackie og John kommer under kniven ved hospitalet i Munster og Jackies sønderskudte hånd lappes godt & grundigt sammen. Samtidig viser Triz' hånd og fod sig at være mindre alvorligt sårede end først tænkt. Hendes hoved er dog en anden sag, så hun indlægges på et hospital i Düsseldorf.

Red og Alex kommer til varevognen, lader den lejede bil stå og tager agent-mobilen videre. De gemmer attachémappen med riflen samt granaterne og sprængstoffet i en postboks, hvorpå de tager til hospitalet i Munster. Her forhøres de af to betjente (fra Unionsschutz Munster), Paul Wissern & Siegfried Aaltz, der spærrer øjnene ekstra meget op, da de hører, at Triz og Sergei også er indlagte. Triz og Sergei overføres til Munster - af en eller anden grund vil de åbenbart have os samlet.

Om aftenen vågner John - der dog skal gennemgå plastisk kirurgi for at slippe fuldstændig uden mén. De får koordineret deres historier, hvorpå Red og Alex går hen til Jackie. Jackie vågner op og kan egentlig ikke rigtig huske andet end at hun rakte ud efter et kranium i Neander-dalen... Så jo, Johns fornemmelser grænsede til en besættelse!

3. august 2044

Triz og Sergei kommer til Munster.

4. august 2044

Første forhør. Vi foreholdes, at vi har affyret våben. At vi har fjernet spor fra et gerningssted (Alex og Red kørte jo af sted med bilen). Og at fire af os er forsøgt myrdet. Derfor er det en forbrydelse - begået af os, mod os. Så efter at have givet os et rap over nallerne går han efter at have overbevist os om, at hvert af vores skridt vil være overvåget, så længe vi er i Tyskland. Og så kan vi ellers vente... Triz vil kunne gå ud af hospitalet efter 5 dage, John efter 10 og Jackie og Sergei allerede efter 3 dage - "Det er jo kun en arm".

6. august 2044

Red og Alex gemmer sig ved Neandertal. Om natten ser de en bil køre rundt med vagtskifter. Vi får nummerplader. Bilen tilhører Grabstein Schutzengesellschaft, bosiddende Buchtstrasse 66, Bremen, der - som vi alle husker - var der, hvor Joachim Neander boede.

Alex hacker sig ind på Munster politis hjemmeside og ser på vores case file. De overvåger os på hospitalet og så er politiet i Düsseldorff (v. Ursula Holzkampf) blevet sat på sagen.

Jackie og Sergei udskrives på hhv. 7 og 3 HT.

7. august 2044

Alex hacker sig ind på Grabstein Schutzengesellschaft. Deres hjemmeside siger, at de beskytter alt. Og at de er gode til det. Så gode er de dog ikke, så Alex kigger. I Düsseldorf er de hyret af en Horst Grebner, Düsseldorfs Universitet til at udføre "diverse tjenester". De er hyret på ubestemt tid. Interessant nok er der ikke nogen personnel files tilgængelige.

Vi undersøger derefter Buchtstrasse 66-68. Det er del af en samling bygninger, der strækker sig over numrene 60-70, og som alle er ejede af firmaet Marfal Holding. De fleste af Grabstein's opgaver er for Marfal Machines and Electronics, der - minsandten! - ejes af Marfal Holding. Marfal Holding stiftedes af Morus von Neumann-Arckelsberg i 1946. Nuværende head honcho er Peter von Neumann-Arckelsberg (har billede). Står i Who's Who som overhoved for klanen v. Neumann-Arckelsberg. Familiens gods er et slot i Lücherberg, Schwarzwald. 

Vi anskaffer os planer over bygningen - herunder kældre.

8. august 2044

Triz udskrives på 9 HT.

13. august 2044

Som den sidste kommer John ud af hospitalet med 8 HT.

21. august 2044

John kan endelig smide bandagen (han må ha' haft en infektion) og han er så god som ny. Vores næste bud må være at undersøge Neandertal-dalen igen. Vores mål er at neutralisere dem, undersøge området og - alt efter hvad vi finder - udspørge dem. Vi sniger os ind på den første vagt på toppen af Kretzberg. Han gokkes bevidstløs og Alex og Red fortsætter. Desværre fatter den anden vagt mistanke og løber ned. Han får backup og vagtselskabets bil kommer til syne. Den anden vagt (ham der fattede mistanke) samles op og de sætter efter os. Vi har den bevidstløse vagt med. Red får rystet forfølgerne af og vi forhører ham ude i en skov:

Vagterne har ordrer om at føre os til Marcus Sternberg, som er chefen i Bremen. Deres formål i området er at vente på os. De bevogter ikke en dyt. De har ventet på os i en måneds tid nu. Han ved ikke, hvad denne Marcus skulle med os. Han bor i forbindelse med firmaet. Horst Grebner er deres kontaktperson her i området. Deres leder her er Kapt. Roland.

Vi efterlader manden i skoven. En dags tid efter vil vi ringe, så han kan blive hentet. Et opkald fortæller os, at Dr. Horst Grebner er bortrejst i længere tid. Hmmm.

Næste gang skal vi til Bremen, Buchtstrasse 66.

Noter til session 28.07.01

22. august 2044

Sergei vil gerne lige diskutere hvad det betyder, at det var Jackie og John der skulle tages til Bremen. Vi kan dog ikke komme på noget endegyldigt, men tanken strejfer os, om det er et udtryk for, hvor meget vores modstandere ved om os. Gad vide om det er det, vi kæmper for: En verden, hvor man ikke behøver at være paranoid?..

Vi vil:

• Checke Horst Grebners lejlighed ud.
• Finde alternative indgange til Buchtstrasse.
• Vurdere om vi har udstyr nok og - hvis dette ikke er tilfældet - om det er noget, vi kan gøre noget ved.

Vi kommer (øh bryder) ind til Horst Grebner, men iflg. filerne på hans computer har han ikke korresponderet med nogen siden d. 16. april. Hvilken slags professor ligger underdrejet i 4 måneder? Det tyder på, han er blevet besat. Red og Triz siger, at John og Jackie er paranoide. Men det er vi ikke.

23. august 2044

Wir fahren nach Bremen! Det er en nydelig gammel by - den gamle bydel er i hvert fald. Vi indlogerer os og checker området lidt ud. Buchstrasse 60-64 er en computer/elektronikforretning. 66-68 er så Grabstein Securities og nr. 70 er så en meget diskret adresse for Marfal Holding. De fleste kloakledninger er vist for smalle til at man kan svømmme ind.

Martini-kirken (den, hvor Joachim Neander var præst indtil han døde) er genopbygget - men krypterne er intakte. En af dem har faktisk være afspærret siden 2. Verdenskrig. Vi vælger dog at kigge lidt nærmere på Marfal Holding.

Alex kommer ind i den gård, der hører til bl.a. Buchtstrasse (det er sådan en stor trekantet blok af huse, der har adresse på tre gader - Buchtstrasse er en af dem). Han filmer og undersøger. Buchtstrasse 60-70 er ret åbenlyst sikret.

Bagefter laver Alex og John et lille scam, så omkring middagstid trasker to mand fra Deutsche Telekom ind i gården og sætter et telt op. Vi sætter en lille aflytningsting i og tager hjem for at lytte med. Derefter vil Alex lige ind og se, hvordan politiet har det. Og det er jo let. Det er legende let.... for systemet at fange ham i noget desorienterings-ice, så han hvirvles rundt og bliver nødt til at afbryde forbindelsen! Den næste gang går det bedre, Alex gennemskuer alt og kan oven i købet lave en bagdør samt en lille alarmanordning, der siger BIP, når/hvis vi undersøges på af Bremen Politi. Det skal her nævnes, at der faktisk ligger en politistation lige i nærheden af Buchtstrasse. Så ved vi dét..

Det tager os en 24 timer at finde ud af, at der ikke sker noget som helst interessant i telefonen fra Grabstein Securties. John smutter en tur i Bremens underverden og sætter os i forbindelse med folk, der kan gi' os gyrocs, Combat Light Assault Rifles, gasgranater og meget andet godt, så vi føler os udstyret til hvad som helst. I denne forbindelse giver Triz endelig efter og prøver en pistol. Hun er - for at sige det mildt - et naturtalent. Faktisk viser det sig, at hun er uden tvivl den bedste skytte på holdet. Så hun får også en Glock. Hvis vi lavede et orkester, ville det så være et Glockenspiel...?

Vi overvejer at kigge lidt nærmere på Klaus Roland. Han bor ude i Bremens forstader og kan findes i telefonbogen. Men hvis vi taler med ham, vil han finde ud af, at vi ved noget. Så vi går i seng grublende på, hvad vi skal gøre.

24. august 2044

Alex opsummerer: Vi har 4 muligheder:

• Sidde og overvåge.
• Bryde ind og koble os på det interne netværk.
• Ta' fat i Roland.
• Tage ud på deres fabrik, som vi et eller andet sted tror kan være en kilde til noget.

Men der nu også noget andet. Ejeren af Marfal Holding bor i Schwartzwald - og Jackies drøm kunne lige så let have taget hende dertil som til Neandertal. Måske er Kiernan dér. En tredje faktor er Hitlers gamle tilholdssted, der faktisk ligger lige så langt væk fra v. Neumann-Arckelsberg-borgen som borgen ligger fra Düsseldorff. Alle 3 lokationer ligger i det område, hvor Jackie "gik ned" i drømmen.

I mellemtiden viser Alex nye skjulte sider af sig selv. Godt skjulte. Han kan blive usynlig! Og under dette dække kravler han op overfor Buchtstrasse 66-8 og sætter et lille kamera op. Glimrende.

Vi begynder at kigge med. Roland kommer v. 9-tiden. Der er en lind strøm af kunder gennem elektronik-shoppen, og der kommer enkelte ind til vagtselskabet. Men der er intet i Marfal Holding. Og det er lidt skægt, når Marfal Holding står til at have en 5 ansatte. Måske har de bare fået fri...?

25. august 2044

Denne dag forløber på samme måde. Så om aftenen går vi hen til en boligopgang i den modsatte ende af den trekantede husblok. Vi sniger os ind - Alex sætter kameraet ud af spillet på to meters afstand - hvorpå vi dirker os ind i en herskabslejlighed, går om til køkkentrappen og ned igen. I gården støder Sergei og Triz ind i et par småting, men sådan er det. Der er vist ikke nogen, der hører os.

Alex dirker os ind, sætter kameraer ud af spillet, hvorpå Sergei oversprøjter kameraet. Så der er bare slet ingen der kan se os bagefter. Ha. Vi går ned i kælderen. Den er trang, men nydeligt indrettet. Gangen lader til at være en fælles kælder for hele komplekset 60-70. Belysningen er blid og venlig. Der er mange døre hernede. Dette fremgår ikke af de tegninger, vi tidligere har fundet over Buchtstrasse-komplekset.. Interessant...

Pludselig hører John - der står bagest - en svag skraben på trappen bag sig... Det er en vagt, som når at skyde på os - mest på John, der brækker et ribben. Triz skyder ham (altså vagten) i hovedet med en fantastisk præcision og han går ned. Umiddelbart efter står det ud med giftgas. Vi stikker af og der går et par sekunder, hvor vi andre stæser ud, mens Sergei finder et ID-kort på vagten.

Alex løber ud i gården og bliver skudt på af to mænd på førstesalen. Red klatrer op ad muren og kommer ind til de to mænd, der skyder på Alex, som distraherer dem med et billede af sig selv. Og Red river struben ud på dem. Triz, Jackie og John løber op ad trappen, Sergei kommer efter, låser dem ind og løber tilbage ned i den giftgasfyldte kælder for at undersøge den - han kan åbenbart holde vejret længe. Da Triz, Jackie, Red og John så står og klapper sig selv på ryggen, mærker de deres Chaperones knække...

Vi hører en knirken og Red styrter ud og river pr. refleks hovedet af... Kapt. Klaus Roland, der skulle til at lobbe en håndgranat ind i rummet, hvor vi stod. Vores brudte chaperones er vidnesbyrd om, hvor galt det kunne ha' gået. Godt, at Jackie kan det, hun kan. Ca. omkring her begynder et par bekymrede beboere at spørge, hvad der foregår. Alex - der lige når at sætte den bevidstløse portvagt ned under bordet i vagtburet - forsøger at sige, at alt er i orden og at politiet er på vej, men den mest bekymrede (og iøvrigt bevæbnede) går hen til opgangen ind til Marfal Holding. Det bliver lidt rodet, da vi alle sammen kommer ned for at sige, at alt er i orden. Sergei fortæller dog noget om en ulovlig aktion og beder ham om at gå med ned og se nærmere. Beboeren vil dog nødig indblandes og går.

Sergei roder videre i kælderen og finder flere lokaler, der er indrettet på samme måde, som Peter Holbard havde indrettet sit laboratorium - dvs. krdsninger mellem computerrum og operationsstuer. Der er én patient. Horst Grebner, der fabler om Herren. Han lader til at være blevet som Peter Holbard var det. Vi beslutter os for at stikke af og under dække af flere eksplosioner (øhhh Alex...?) løber vi tilbage til vores ho/motel, checker ud og kører bort.

Langt væk fra Bremen ringer vi til politiet og fortæller om Horst's tilstedeværelse i kældrene. Og så hidkalder Jackie Rolands sjæl....

Han ved ikke, hvor Kiernan er. Han arbejder for Peter von Neumann-Arckelsberg. Vi skulle føres til Roland for at blive opereret til at tjene herren. von Neumann-Arckelsberg tjener "Herren", som er en slags guddom. Der er mange, der er opereret, og vi har fået navnene på nogle af de forretningsfolk og lignende, der nu er undertvunget Herren. Matthias fra Yugal er en bekendt til v. N-A - det forklarer hans forræderi og antyder altså også, hvilke kræfter vi er oppe imod. Han (Roland) har overværet "noget" både i Löcherberg, Schwartzwald og i Bremen. Dette "noget" er en slags gudstjenester. I Bremen er disse gudstjenester foregået i Martinikirkens krypt. Schwartzwald og Neanderdalen er ifølge Klaus fokuspunkter hvor man kan møde herren.

Hitlers gamle tilholdssted er, iflg. Roland, en gammel helligdom. Hmmm... Den ene af de kirurger, vi har set på nogle dokumentationsdisks er Edmund v. Neumann-Arckelsberg, Peters fætter.

Til sidst fortæller han, at Peter v. N-A tror på, at han er en efterkommer af Joachim Neander (Neander er gammelt for Neu-Mann) og at denne stadigvæk er i Martinikirkens krypt som en slags ånd.

Dagen efter opfanger vi lidt kommunikation mellem Bremen og Löcherberg. Marcus Sternberg, lederen af Neandertal-operationen, skriver, at der er opstået en krise. Peter svarer ikke. Löcherberg er en forstad til byen Oppennau, som ligger midt i Schwatzwald. Og der er bare SÅ idyllisk. Men hvad vi derudover finder ud af, finder spillerne ud af til næste gang, hvor vi vil drage mod Löcherberg - måske.

Session 18. august 2001

26. august 2044

Hvad nu - Sergi er lidt bekymret for om vi kan have efterladt spor hos Horst Grebner, som kan lede politiet til os. Jeg tror nu ikke, at det er specielt meget der peger i vores retning, vi har jo været meget omhyggelige med at rydde op efter os.

Inden vi foretager os noget som helst, sørger Jackie for nogle chaprones.

John har lært et nyt trick, han kan nu udforske drømmeverden. John begynder at drømme on Kiernan, og I hans søgen kommer han forbi en sø i et skovklædt bjerglandskab. I det stille blanke vand ser John sit eget spejlbillede, og det overrasker ham lidt hvor elegant han ser ud. Der er dog noget foruroligende i denne fejlfrihed. Idet han retter på smokingen, bemærker han pludselig en bevægelse ud af øjenkrogen - der er nogen der betragter ham - eller nærmere noget...dets åndedræt lyder ikke menneskeligt. John indprenter sig området i hukommelsen og prøver at komme væk. Han bemærker dog inden da, at landskabet langsomt forandrer sig - farverne falmer - træerne ældes. Det ser ud til at komme fra det mørke sted - og hvad værre er, det rækker ud efter John. 

John kommer væk, men disen og mørket følger efter ham. Der dukker 3 skikkelser frem af disen, 3 monstre af ukendt herkomst, og John føler at han ikke længere er den der styrer drømmen. Forfærdet bliver han opmærksom på, at han ikke længere kan vågne op. John vågner med et skrig.

Det var de samme 3 ånder som sidst Jackie prøvede at kontakte Hugh. Mon ikke det er 3 vagter der er sat til at sørge for at ingen kan kontakte Kieran.

Der er 5 personer på den operationsdisk vi har. Der er ingen af de 5 personer der findes i telefonbogen, de er alle enten omkommet eller forsvundet. 2 læger, en journalist, en politiker, og en forretningsmand.

27 august

Standser op i Strassbourg for en lille optankning af udstyr - "we need bigger guns". 

28 august

Ankommer til Löcherberg og undersøger området. Et rigtigt turist paradis for alle der kan lide vandreturer. Der findes nogle  keltiske gravpladser nordvest fra Löcherberg, som vi jo lige må op og se. Da vi nærmer os, er Jackie sikker på, at der er nogen i nærheden - af den åndede type. Det er en af de tre - tror vi - der overfaldt John. Selve området er nok et helligt sted for keltiske tilbedere. I et hjørne af pladsen finder vi et dyre spor som ligner et ulvespor - eller måske mere et varulve-spor....

Vi følger sporet ind i skoven, og det leder til et område hvor en 6 personer har stået i en cirkel og foretaget sig et eller andet. Vi kan ikke rigtig finde ud af mere om området, så vi begiver os sydpå imod slottet.

Dette er omgivet af et elektrisk hegn, ingen kameraer eller andre former for sensorer, så nu skal vi vel blot vente på at det bliver mørkt.

Jeg sætter et kamera op der kan overvåge indgangen til slottet, Sergie nævnte det nok var en god ide, at finde noget ud om stedet inden vi gik ind - han har jo nok ret. Det er ikke muligt at finde nogen tegninger over stedet. Der er ikke nogen lokale håndværkere der har tegninger over stedet. Hvis jeg ikke vidste bedre ville jeg tro stedet ikke eksisterer, så skal vi ikke bare se at komme ind og se hvad der er.

På et tidspunkt kommer der 4 vagter ud fra slottet i en pickup og kører ned til landsbyen. Vi finder dem oppe på motellet Erdrichhof, hvor de sidder i baren. Vi sætter os i lokalet for at checke hvad der sker. Da de er på vej ud, stopper den ene pludselig op, og reagere på samme måde, som tidligere da den sorte blev udsat på en "Turn the beast". Alle 4 vender om og går ud af bagvejen - bekymrende hvad der måtte være oppe på slottet, hvis vagterne er af denne type - og så 4 af dem.

Vi mener at situationen efterhånden er ved at spidse lidt til, så det ville nok være bedre at rykke teltpløkkerne lidt op, inden vi angriber stedet. Vi standser en halv times kørsel væk for at forberede os - gudskelov. 

Mens vi sidder og sunder os, bemærker Jackie, at der er en ånd i nærheden, så vi pakker sammen og kører væk. Dette står på i lang tid, indtil det lykkes at slippe af med ånden. Tiden går dog og anstrengelserne gør, at vi føler os trætte - det virker som om at tingene går lidt galt i planlægningen. De ved vi er i området - så måske ville det være en god ide at trække sig tilbage, lade op og komme igen om et par dage. Det må være skæbnen, for jeg får det dårligt ligesom vi begynder at køre imod slottet, så vi afblæser missionen og slår lejr for natten.

Bagholdsangreb og så mens vi sover - surt at blive udsat for sin egen medicin. Det er alle 4 vagter der har omringet os og får os i krydsild - ikke den bedste stategiske situation. Da stilheden sænker sig er de 4 varulve afgået ved døden - desværre for os er John ikke længere iblandt os.

Jackie har en lasting crippling, mens vi andre render rundt med småskrammer i form af nogle temporære criplings. 

Session 8 september 2001

29. august 2044

Undersøger de lig der ligger tilbage af varulvene, det ser ud til at de langsomt er ved at smelte. Da jeg ser nærmere efter kan jeg se at ligene ikke har nogen indre organer.

Kørt ud i vildnisset i retning mod Stuttgard, og resten af dagen går med at heale Jackie op og lave et surgery på  hende.

Derefter tager vi Johns lig og finder et passende sted iblandt bakkerne og træerne hvor vi kan begrave ham. Jackie siger en stille bøn, og påkalder ånderne til at passe på dette sted.

Overført 100.000 fra Marfal Holdings til Johns kort, hvorefter jeg overfører dem til mit eget, samtidig med at jeg lagde så mange vildspor ud som muligt.

Da vi kommer tilbage fra vores diverse indkøb i Strassbourg, så vender Triz ikke tilbage.

Markus Roland ser ud til at være den der overvågede os fra skovkanten - ligner Markus, men er nok ikke ham. Hans navn er Lothar Roland og han søger efter sin bror. Han har ligget på lur et stykke tid for at snige sig ind på slottet for at slå nogle varulve ihjel. Han har tidligere været ansat hos Peter von A. i hans sikkerhedstjeneste

Hiver Lothar tilbage til bilen, og Jackie kaster et ritual på ham for at få bekræftiget om han er hvem han er.

Lothar har været i hæren, og derefter ansat hos Peter von A. hvor han bla. fik lært medicin. Han sagde op da han begyndte at få drømme om hvor ond Peter er. Han prøvede også at få hans bror Markus (ham Red halshuggede) med, men det lykkedes ikke. Tog til Schweiz, hvor han blev uddannet til læge. Han har været medlem af "selskabet for kreativ anakronisme" - man mødes her for at genskabe middelalderen.

Men for nu at se hvad han kunne synes vi det var en god ide om Red lige checkede om han fungerede i combat. 

Lister os ind på stedet. Klipper hul i hegnet og kravler igennem. Jeg sniger mig i forvejen for at spejde stedet ud. Der er desværre 9 varulve der synes de vil havde en bid af os.

Jeg mister bevidstheden efter at have spænet adskillige sekunder med dem snappende i hælene.

Da støvet lægger sig, er der kreperet rigtig mange varulve. Nogle af os er i koma, men vi slipper væk og bruger en uge på at restituere os.

Session 20/10/01

Søndag 6. september 2044

"Ah, så paranoide er de vel heller ikke!" - Alex

Vi træner. Sergei begynder at vifte rundt med en katana. Betyder det, at han er ved at blive en samuraichik? Lothar træner i at trække sit sværd bare lidt hurtigere. Og Jackie bli'r bedre til det hun nu ka'.

Hvad skal vi?

• Chartre et fly og flyve over området.
• Hacke os ind og undersøge deres udstyr.
• Aflytte deres telefon.
• Sende ånder.
• Snige os ind.
• Afledningsmanøvre.

Alex hacker sig ind, men der er intet. Det lader simpelthen ikke til, at slottet har nogen form for internet-forbindelse.

Vi begynder at overveje at snige os ind. Vi vil koncentrere os om porten, hvor overvågning viser, at der er to vagter. Da vi ikke er sikre på, at vagterne er var-agtige, køber vi Stingray missiler der slår folk ud og ikke dræber dem særligt tit.

Jackie hidkalder en hundeånd, Zychtchytl, og beder den om at bevogte os. Den siger, at den ikke vil og hvis den ellers havde tid, ville den bide hovedet af hende. Så Jackie bli'r nødt til at hive i lænken. Ta' den, Fido! Så vi har en spøgelsesvagthund. Derefter kaster Jackie Turn the Beast og Turn the Spirit på sig selv og Lothar.

Vi kommer til Schloss Löcherberg. Først sniger vi os rundt om borgparken og Sergei løfter eksplosiver ind på området. Derefter sniger vi os hen til porten. Vi sigter og er rigtig koordinerede. Alle stingrays rammer med (forhåbentlig kun næsten) dødelig præcision og vagterne synker om.

Vi stripper vagterne og løber i skjul. Efter 10 minutter rejser vagterne sig! Og eksploderer!! Kropsdele flyver til højre & venstre. Addr... Alex siger, at han havde gemt en granat under hver, men han havde regnet med at der vill komme andre og rykke dem. Vi lægger os i skjul. Pludselig mærker Jackie en ånd nærme sig. Et splitsekund senere forsvinder Zychtchytl og et øjeblik efter begynder noget at materialisere sig. Dette "noget" er en gigant, en 4 meter høj halvnegroid lændeklædt... ting med en rød klud om hovedet. Den står og står. Og begynder at bevæge munden. Sergei fyrer Stingrays af, men den træder til side og de stryger forbi. Det gør Lothar's missiler ikke, og de eksploderer i kroppen på giganten. Den fokuserer på Lothar, som modstår dens nedrige angreb. Dog har han -10 på alt hvad han foretager sig. Hmmm. Det har Jackie også efter at have sat et par missiler i kroppen på bæstet. Alligevel planter hun et missil lige i masken på den - og den opløses! Hurra!

Vi bevæger os stille & roligt gennem parken og slipper forbi to bælter af sensorer. Alex sniger sig længere hen mod huset. Huset er ret stort, en firelænget bygning med to fløje, der strækker sig ud fra den korte side af huset. Alex spotter to vagter/skytter, en bag et stort vindue og en i en lille karnaplignende struktur på siden af huset. Sergei sniger sig hen; det er meningen, at han skal sætte granater ved hvert vindue. Og han gør det! Ka-boom.

Alex sniger sig nærmere i usynlig tilstand. Efter at være blevet usynlig igen, kigger han ind. Han ser masser af glas samt spor af noget blodigt, der er blevet slæbt væk. Stakkels vagter. Dette gælder for begge de vinduer, der er blevet blæst ind. Alex spotter en vagt længere inde i huset. Han prøver at sende elektricitet fra en stikkontakt mod vagten, der lammes (af strøm eller chok vides ikke). Han kommer ud af sit chok, men Alex når at kyle en granat ind. Av. Derefter fortrækker Alex og få sekunder efter stryger kugler ud af vinduesrammen. Alex bevæger sig videre. God ide, da en håndgranat sejler ud af vinduet. Heldigvis er Alex' nye rustning ret kraftig, så den ene granatsplint, der borer sig ind i hans ben, skader ham ikke.

Alex bliver synlig og skal vente til han ikke er træt. Da det sker, kigger han ind af det andet vindue. Han skimter en vagt. Han kan liiige se hovedet - som han skyder af. Stakkels vagt. Alex sniger sig rundt inde i huset, mens Sergei og Jackie begynder at liste hen mod bygningen. Red og Lothar holder øje og dækker dem. Desværre ser ingen den vagt, der skyder Sergei i brystet. Sergei synker bevidstløs om.

NOTE TIL NÆSTE GANG: KØB HYPERCOAGULIN.

Jackie rammes få sekunder senere og mister bevidstheden med hånden nede i Sergeis lomme. Lothar begynder at bevæge sig væk fra buskadset. Han og Red spotter en, der dukker sig ved hovedindgangen og tre APEX missiler i jorden ved ham samt to skud fra en assault rifle sænker ham.

Alex hører en inde i huset komme løbende. Han dækker døråbningen og rammer vagten tre gange i Vitals. Stakkels vagt. Derefter går der et stykke tid, hvorefter de tre sidste vagter overgiver sig. Det viser sig, at de var 10 vagter og at vi på en eller anden måde har taget 7 af dem ud. Alex tager Jackie og Sergei under behandling. De kommer sig - sådan lidt - og så er Alex træt og skal hvile sig en time. Timen går og så går vi på jagt efter Peter von Neumann-Arckelsberg...

Vi bevæger os gennem slottet og vi kommer ind i Peter von N.-A.'s private gemakker. I opholdsstuen er der to store lemme i gulvet, der leder til en 3 meter bred trappe. Trappen ender i et stort, bredt, lavloftet rum med et alter, dækket af et hvidt klæde med sorte kanter. Midt på klædet er et hagekors. På gulvet foran alteret sidder en mand på hug, med armene over hovedet, og messer. Vi sanser en åndelig tilstedeværelse, der hvirvler luften rundt. Lothar skyder ham i hånden (han skulle afbrydes, ikk'?) og distraktionen lader til at... ja, distrahere ham og han bliver hærget af den entitet, der vrider ham fra hinanden. Den mægtige tilstedeværelse forsvinder. Gad vide om dette er godt?

I den spirituelle stilhed, der sænker sig, mærker Jackie en ny åndelig tilstedeværelse. Hun (vi) følger den til Peters soveværelse, hvor der ligger en gylden kalk. Jackie laver et Mastery, men istedet for at flå en ånd frem, får hun et nyt rejse-syn, og hun suges ud på et lynhurtigt ridt ned ad veje osv. Turen fører hende til en klosterruin, som hun - da hun sendes tilbage - er sikker på, hun kan finde igen. Ruinen hedder Kloster Allerheiligen. Derudover finder vi en journal med noter, der helt klart skal nærlæses.

Vi gennemsøger stedet for værdier.

Da vi kigger os omkring, kommer Alex i tanke om, at farveholdningen i alterkluden, minder ham om noget, der hedder Thule-selskabet (The Thule Society).

Det, vi kan checke til næste gang (på Nettet eller online) er:

• Thulesocietetet
• Journalen (sendes til os af Claus)
• Kloster Allerheiligen
• Testamente (hvem skal arve værdierne og alle de uhellige symboler)
• (Bibliotek)
• (Penge/værdier)
• (Bankkonti)
• (Complexity of Computers)

Session 10/11/01

Søndag 6. september 2044

"Det er meget bedre at tage bussen: Det går langsommere" - Alex

Vi undersøger palæet. Til Sergeis forbitrelse er der ingen holo-projektor. Meget irriterende. Vi kigger på computere. Han har en EGN Faraon 120 - en meget rå computer - der styrer hele isenkrammet. Det er en complexity 4, har 8 ROM-slots og ville vel kunne hive $150.000-200.000 hjem. Derudover ribber vi 2 m³ antikviteter.

Vi læser de forskellige journaler. Solen er et transportmiddel for dem, der vil et andet sted hen. Hen til magt. Der refereres til en krokodille. Krokodillen kan være alle former for reptiler - herunder slanger.

Slanger repræsenterer det, der kom før orden. De har absurd magt (Midgårdsormen er verden og Tiamat skabte guderne. Også den bibelske Leviathan) og er destruktive (Tiamat ville dræbe guderne fordi de larmede, slangen i paradiset ødelagde det for mennesket).

I form af Midgårdsormen og Leviathan er der en måde, hvorpå denne Slange kan nedlægges. Både Leviathan og Midgårdsormen stoppes ved at de lokkes til at sluge noget dødeligt, og på den måde fanges de af det tilsyneladende dødeliges indbyggede guddommelighed. Den kan skades af ting fra sig selv (jf. den sumeriske mytologi).

Dårlige ting (for os):

• Meget store koncentrationer af vand
• Slanger

One spiritual 2 x 4 later, kommer vi i tanke om, at dragen/slangen jo lissom har fået prygl. De har kæmpet for at få den fri og har i den forbindelse låst Kieran nede.

Og så er der den der kalk, der viser videre...

Vores handlingsplan:

• Lever vagterne tilbage og få fat i noget hypercoagulin.
• Ta' til Kloster Allerheiligen

Mens vi lige lænser von Arckelsbergs pengetank, lapper Lothar lejesoldaten lidt.

Belæsset med penge tager vi til Strassbourg. Vi finder ud af, at Europa er stedet, hvis man skal ha' chip slots. Det er ikke alene lovligt, men forventes af folk, så de kan be the best they can be.

Der kommer til at gå to dage, så nogen af os bli'r bedre til det vi ka', og vi får indbygget en ESU i bilen.

Onsdag d. 9. september 2044

Og så skal vi til Kloster Allerheiligen. Vi deler os op og Alex og Sergei tager bussen. De bliver dog nødt til at stå af (hydrk) og gå resten af vejen. Vi andre tager bilen og kommer hurtigt frem.

Klosterruinen ligger midt i bebyggelse, så vi kan nok ikke bare vade ind. Og når vi kigger nærmere på området er der bare ingenting.

Vi går på vandring. Vi finder ikke en skid. Øv. Så kommer vi i tanke om Johns drømmesyn. Så vi vader tilbage til dammen, hvor Sergei prøver at smage på vandet - fra kalken. Der sker dog ikke noget. Så står vi der.

Torsdag d. 10. september 2044

Vi vandrer, gør vi. Og så hidkalder vi Isis for at få råd...

Isis siger, at kalken er nøglen til det Rige, hvor Ånden går i sin egen form. Kloster Allerheiligen er porten. Så længe vi går i det kødelige Rige, finder vi ikke den, der søges.

Så vi går tilbage til hotellet, sætter os i en rundkreds, drikker noget vodka af den, og tænker plan-overskridende tanker.

Det virker ikke.

Vi går ned til klosteret, nærmere betegnet den indgangsport, der er til ruinen.

Der sker stadigvæk ikke noget.

Så prøver vi at hidkalde skriveren Nebseni, som siger at nøglen er til dem, der har sluppet verden. Som har begyndt sjælevandringen fra vest mod øst. Kontemplér sjælevandringen og vi vil kunne vandre.

Vi sætter os ned og prøver at meditere. Dvs., de andre gør. Lothar sidder bare og kigger på, hvor afslappede de andre er. Sergei forsvinder ind i sig selv. Efter et lille stykke tid forsvinder Jackie også. Men Alex og Lothar kan ikke rigtig.

Sergei kommer til sig selv igen. Han er ret alene og uden sine ting. Men efter lidt koncentration husker han, at han jo har sin katana. Jackie kommer efter et lille stykke tid. Efter et langt stykke tid kommer Alex også igennem. Der er ikke rigtig andet at gøre end at lægge sig til at sove, så det gør Lothar...

De begynder at undersøge området. Alex finder en hemmelig dør. Bag den er der et rum med en siddende skikkelse. Det er et rådnende lig. Jackie genkender den skikkelse som siddende i samme stilling som Kieran sad i ved hendes første "flyvetur". Jacke udbryder "Kieran!".

De kigger sig tilbage, og så står Lothar der. Vi hører en stemme, der siger "Ja. Hvem er der?". Det er Kierans stemme.

Han kalder oppe fra skibet og går væk. Han kalder på Jackie og Alex. Det virker lidt underligt, så vi går op - beredt på det værste. Kieran står der. Han siger, at der ikke er meget pointe i, at han kommer ud. Og så er det, at der dukker tre skikkelser op. De tre skikkelser er dyriske, mere overdrevet varulve-agtige og de nærmer sig. Samtidig flakker 'Kieran' og vi ser et kort øjeblik en stor, Balrog-lignende skikkelse. De tre super-ulve stoppes af Turn the Whatever, mens Kieran-Balrog vader lige igennem. Den angriber Lothar, der parerer ham ud og sårer kloen undervejs. Ha! Kampen bølger og til sidst hugger vi den ned. Den flimrer - og Kierrans hovedløse krop ligger der. De tre ulve hyler og flygter.

12 timer senere kommer vi pludselig tilbage. Der er ingen hemmelige rum og Kierans lig er der ikke. Det er vores sår til gengæld heller ikke. Hoho!

Hvad gør vi næste gang?? Red smutter - han har fået et drømmesyn - men han håber, vi kan forblive i kontakt.

• Hitlers sommerhuseborg
• Bremen - Martini-Kirche
• Jackie høre sig for hos nogle ånder.

Session 1. december 2001

Fredag d. 11. september 2044

De spirituelt inklinerede mærker en Change in the Force, og Jackie kan det samme på en lidt anden - og point-billigere måde.

Nå, men vi lægger en slagplan:

• Jackie skal høre sig for hos det åndelige: Kan hun få kontakt med Kieran/Hugh. Kan hun høre Isis, hvad der er blevet af Kieran (og hvordan vi får ham tilbage, hvis han er død) og om der er noget ondskab, vi skal tage os af og som vil ødelægge det hele, hvis vi ta'r over Atlanten.
• Få chip slots og andre modifikationer, hvis vi vil.

Jackie prøver at finde Kieran i de levendes land.

Næ.

Hun prøver at hidkalde Kierans ånd fordi han nok er død.

Nix.

Hidkalder så Isis.

"Slangetjeneren er besejret. Slangetjeneren er den du spørger til. Hans eksistens er ophørt"

Øddebødde... Druiderne tilbad slanger. Og hvorfor var det nu at vi lærte Kieran at kende? Fordi en fyr ved navn Nyarlathotep bad om hjælp.

Nyarlathotep var en budbringer fra Cthulu-myten, der troede på at hærge mennesket og være væmmelig over for dem. Cthulu-mytologien handler om primordiale væsener, så mennesker bliver sindssyge af at tænke på dem eller få for meget at vide om dem. I Cthulu er der vinkler, der synes umulige at kigge på uden at få kvalme; væsener, der udstråler galskab og fjendskab overfor alt normalt som et stort bål udstråler varme; tomhed, mørke, kulde og kaos.

• Check sindssygehosp., hvor Kieran var?
• Nyarlathotep - hvem var det der satte os i gang?
• Følge the spirit trail: Hvor er Hugh? Knowledge-ritualet? Kan Kieran være skjult (som i Veil-power)?
• Undersøge Cthulu?
• Er der en sammenhæng til Thule-selskabet?
• Martini-Kirche?
• Hitlers Borg?

Vi tager arbejde og tjener gysser. Det er rimeligt indbringende.

Iflg. von Neumann-Arkelsbergs computer er det Peter v. N.-A., der har ejet det sindssygehospital, hvor Kieran var indespærret. Dette skete gennem stråmænd i USA.

Jackie laver en hidkaldelse af Hugh, men der svares ikke. Et Scry-ritual på Kieran viser intet, hvorpå der kastes History på kalken. Om kalken får vi at vide, at den blev skabt i middelalderen af en guldsmed, der også var okkultist og åndemaner. Den kan bruges som anker til drømmeritualer og er også en receptor for sjæle. Den blev sidst brugt af en person, der brugte den til at fange nogen på et andet plan. Personen, der brugte den sidst, var meget arrogant og selvsikker og havde meget magt. Han havde en klippefast tro på sit eget værd. Disse træk går igen i alle de tidligere ejere af kalken. Den er blevet brugt til at fange nogen på drømmenes plan.

De andre - Jackie og Alex - begynder at tale om, om der er forskel på drømmenes plan og astralplanet? Alex tager kontakt med nogen på Torontos universitet, som har trænet ham i det han nu kan. Hun (hende der kan noget med det astrale) har fortalt, at hun har haft kontakt med nogen astralvandrere i Mexico. Hende, der især kunne noget, Dolores Rodriguez, døde af et hjerteslag mens hun var på astralplanet. Det viste sig, at hendes astrale sølvsnor var blevet skåret over. Så hun er i koma. Kunne Kieran have kastet sin sjæl ud på astralplanet eller ha' fået den fanget dér.

De nævner Gaia-teorien. Teorien om at vi alle er forbundne.

Astralplanet er karakteriseret ved, at der står en sølvsnor ud fra ryggen af os. Denne snor er forbindelsen mellem astral-selvet og vores fysiske selv.

Derefter bli'r de meget interesserede i Sergei, da han jo også kan få kopper til at svæve og såd'n. Men de mister lidt fokus hver gang han prøver at tale om gladiatorkampe. Såøh...

Jackie hidkalder Isis og spørger til Dolores Rodriguez: "Den du spørger til, er ophørt med at eksistere." Hvem endte hendes eksistens? "En kaosånd". Hvem endte Kierans eksistens? "En stor kaosånd". Hvordan bringer man dem tilbage? "Det er umuligt; deres væren er tilintetgjort".

Så hidkalder Jackie Isis igen. Hun vil lige vide, om det er farligt at bruge kalken. "Det er handlingen, der skaber mennesket". Derudover får vi at vide at Kieran er død. At det var hans rådnende lig, vi fandt. At man kan tage sin fysiske krop med på drømmeplanet. Og så, at der er en mægtig kaosånd i Martinikirken og at alle kan dræbes ved deres udgangspunkt.

Et par dage efter føler Jackie en åndelig tilstedeværelse, der siger "Nuftet". Jackie spørger, hvem det er. Ånden svarer "Imhepsuth. Jeg er sendt fra Visdommens Moder, som mærker, at du har fået stor kraft. Jeg er her for at besvare dine spørgsmål". Og så siger hun, at Jackie bare skal kalde. Jackie - eller Nuftet, som hendes ægyptiske navn er - har fået en Spirit Advisor!

Vi prøver at tage til Kloster Allerheiligen for at meditere os ind og få Kierans lig ud. Men selvom vi mediterer, sker der ikke noget. Imhepsuth fortæller at for at Jackie kan komme over, skal hun gøre sit yderste. Jackie laver et Dream Visitor ritual og hun og Sergei og Lothar kommer over på den anden side. Vi finder også Kieran igen - or what's left of him - men vi kan ikke komme tilbage med den. Imhepsuth siger, at det ikke kan lade sig gøre, med mindre Jackies krop er med.

Vi bliver godt og grundigt modificeret - Alex' ører kan tages af! - og efterhånden som vi kan hoppe ned fra operationsbordene går vi gang med at finde arbejde.

Så de næste to måneder arbejder vi hårdt. 20 timer om ugen. Efterdønningerne efter Peter von N.-A.'s død er - ikkeeksisterende. Og i det hele taget bliver der meget, meget roligt. Så det bliver den...

Søndag d. 3. januar, 2045

Vi er - efterhånden - kommet os ovenpå nytårets strabadser. Så vi tager til Bremen. Og finder ud af, at vi vil tage ind i kirken ad drømmevejen. Det lykkes og i modsætning til Kloster Allerheiligen kan vi uden problemer få alle vores ting med.

Vi vandrer af sted og ser en enkelt skikkelse, langt væk, der spurter, da den ser os. Da vi kommer hen til kirken, hører vi svagt, at orgelet spiller. Alt kan komme med - pånær vores earplugs - inklusive Alex' dirke, så vi er hurtigt inde. Orgelet bruser og en enlig mandsstemme synger en salme.

Vi går op i koret, hvor Joachim Neander synger. Han spørger, om vi ikke skal gå ned - og så står vi i skibet. Vi taler med ham og han siger, at jo - han har fået et noget andet syn på Herren. Og at den gode Kieran endelig blev omvendt til Herrens tjeneste. Og pludselig står vi oppe ved alteret, bag hver vores pult med en tom lerskål foran os. Lothars sværd og skjold forsvinder, men dukker hurtigt op igen (puh). Og Lothar kaster pulten til side.

Joakim slår ud med armene og Sergei ryger 10 meter bagud. Lothar løber frem og hugger ham to gange i halsen. Joakim vakler tilbage med... noget... sprøjtende ud af halsen. Sekundet efter eksploderer han og vi ser et kortvarigt glimt af noget stort, bevinget, sort og klo-udstyret, der forsvinder. Han er ikke i krypten og vi dukker op i hotelværelset igen, da Jackie ender ritualet.

Session 22. december 2001

"Jamen, er Neander så vores problem?" - Sergei

"Jeg har tænkt mig at gøre ham til mit problem" - Alex

4. januar 2045

Vi sidder tilbage på hotelværelset og taler om, hvad vi skal. Neander er selvfølgelig ham, vi skal tage ud. Vi kan enten prøve at følge hans spor gennem beretningerne om hans liv, eller vi kan checke nøglesteder ud.

Samme aften aktiverer vi Dreamwalk-ritualet og toner frem i Neanderdalen. Vi finder ud af, at vi kan påvirke miljøet. Vi kommer også ned i dalen til Neanders hule. Men selvom vi søger dalen grundigt igennem, er der ikke noget. Vi sover til op ad formiddagen og spadserer rundt i Bremen resten af dagen.

5. januar 2045

Samme aften vandrer vi tilbage i Drømmenes land og møder Andreas og Gisela, to unge spøgelser der har gået langs Bremens havn siden 1825. De begik selvmord dér som følge af, at Andreas havde læst "Den Unge Werthers Lidelser". Og nu går de igen hver aften til den bro, hvor de mødtes første gang.

Men det gør de ikke i aften! Lothar sender dem væk med besked om at tage to Albyler og komme igen i morgen. De havde i øvrigt ingenting set, så...

Vi går ind i Martinikirche. Den er tom og der er ingen spor af Neander. Nede i krypten er der en skikkelse, et omrids, der summer indeni. Den begynder at sige, at Herren er ude, Herren rejser og at Herren transformerer sig. Så begynder den at grine, og latteren bliver højere og højere og højere... Lothar hugger til og skikkelsen forvandles til tre kugler, der snurrer rundt og rundt i et tryllebindende mønster - og opløses i en kakofoni af lyd og lys, da Alex banker en succesfuld Confuse af på den.

Vi finder noget, der med lidt god vilje kunne ligne et alter. På hver side af altret er der nogle huller i gulvet. Disse huller er der ikke i virkeligheden!

Det er her, at vi kommer i tanke om, at Neander jo sådan set boede i Buchtstrasse 66. Så der går vi hen. Men der er der heller ikke noget. Så kommer vi på, at han jo var lærer på en latinskole i Düsseldorff. Men da vi ikke ved, hvordan den så ud (og det gør vi ikke, Sergei!), er det heller ikke godt. Vi laver en Locate på Neanders knogler.

Vi spørger Imhepsuth. Hun siger, at hvis Locate virker, virker den. Men mægtige troldmænd kan tage deres krop med over i Drømmeverdenen - og derved forsvinde og efter 2 år erklæres "missing, presumed dead". Hvis de tager deres krop med, bliver alt virkeligt, og kroppen kan ikke påvirkes af andre drømmevandreres vilje.

6. januar 2045

Vi prøver at gå fysisk over i Drømmeverdenen, men på trods af 9 timers hårdt rituelt arbejde virker det ikke.

7. januar 2045

Vi prøver igen efter at have sovet. Efter 6 timer lykkes det og vi finder ud af, at ting vi har med, virker. Ting vi ikke har med, virker ikke (argl! Sergei opdager, at fjernsynet ikke virker). Vi ser Imhepsuth - ¡Ay, que guapa! - og hun fortæller, at der udover Umbraen, som Drømmeverdenen hedder, er en dybere Umbra, hvor kaosånderne bor.

Vi går ud af hotellet og ned til Martinikirken. Der er intet og det eneste usædvanlige er, at døren står åben. Der er heller ikke noget i Buchtstrasse.

Vi begynder at gå afsted mod den elektronikfabrik, som skulle lave de der neandertal-chips, men da vi kommer ud af Bremen, sker der noget. Byen forsvinder, og landskabet bliver vildere - et urlandskab. Se, Neanderdalen var jo helt anderledes før den blev gravet ud til cement. Så dér tager vi hen. Men det tager os 9 timer at komme tilbage, så det er 25 timer efter, at vi dukker op på vores hotelværelse.

9. januar 2045

Vi tager til Düsseldorff, provianter op og hopper ud på drømmeverdenen. Dér kaster Jackie Locate og i to forsøg kommer vi på, at han er på eller ved Mount Ebih i Iran. Vi finder en del om Mt. Ebih. Ebih er mytologisk knyttet til Kur, et drage-Leviathan væsen. Ebih's skæbne er beskrevet af Enheduanna, en ypperstepræstinde fra det sumeriske rige (2300-2200 BC). Ebih blev bragt i knæ af Inanna, månegudens datter, der ikke kunne klare Ebih´s stolthed, storhed og skønhed. Ebih ligger som sagt i Iran. Mellemøsten er basalt set delt mellem Israel og de andre (minus Jordan, Syrien og en stor del af Irak).

Iran støttes af the Central-Asian Federation, en samling af de tidligere centralasiatiske ex-Sovjet stater. Det mest almindelige råd fra turistinformationen er "Don't!". Landet er meget strikst reguleret.

Vi tager derefter lige tilbage til Drømmeverdenen for at checke Neanderdalen. Den er smukkere og mere idyllisk. Men der er ikke noget vigtigt. Så vi skal til Iran. Bortset fra, at Den Arabiske Union er ret god. De er glade for Tech, har en (for os) fornuftig våbenpolitik og hvad lovgivning angår: Don't get caught! Så vi skal nok snarere til den Arabiske Union.

Lothar beder sin Frimurerloge om hjælp. Han fortæller dem alt, og dagen efter-

10. januar 2045

-fortæller Rådet, at de kan forsøge at indsætte os i Iran takket være et Combat Drop. D.v.s. vi kastes ind og ned sammen med en gruppe af Special Ops. De gemmer sig så og skal hjælpe os med at få os ud. Vi indvilger og får at vide, at vi skal være i Düsseldorf Lufthavn d. 12. januar.

Vi køber lidt ind - rustninger, skill chips med Farsi Language, solpaneler - og venter på, at det bliver den 12.

12. januar 2045

Vi mødes i lufthavnen. To suits, Jörg Mansen og Maike Döwingen, møder os og siger, at de skal flyve os til Den Arabiske Union. Dér vil en gruppe veteraner fra det tyske grænsekorps få os ned. Vi har 48 timer. Derefter bliver vi løftet ud med en stor line, der opfanges af et lavtgående fly.

Vi kommer til en arabisk flyplads, hvor vi mødes af fire laserbevæbnede tyske ex-soldater. De instruerer os og vi letter.

13. januar 2045

3 timer senere stiller vi op, klar til at springe ud. Vi hopper og styrter ned fra 15 kilometers højde. 300 meter  over jorden folder faldkærmen sig ud og vi lander i Iran, en nær  afstand fra Mt. Ebih.

Session 12. januar 2002

I forbindelse med oveflyvningen får flyet taget nogle luftfotos af området som vi får downloaded til vores labtop. Vores coverstory er at vi er et udenlandsk selskab fra Khazakstan der er hyret af Teherans universitet til at lave en historisk dækning af området.

Vi synkroniserer vores urer. 05.00 den 13 januar og regner med at være tilbage 48 timer i fremtiden.

Møder fårehyrden Fasil på skråningen som er meget venlig og hjælpsom - han var næsten for god til at være normal - men det er måske bare os. Han henviser os til Tingstedet hvor de gamle sidder og snakker - meget.

I landsbyen kan de fortælle at Done-bjerget som de kalder det, ikke er så godt at tage til nu, idet der er soldater for den store Ayatholla som opholder sig på stedet.

På toppen af Done-bjerget finder vi en lille deling soldater der har lavet en velbefæstet stilling. Ud over det militærer hardware falder 2 store ceremonielle fyrfade i øjnene. De er placeret på hver sin side af indgangen til det store telt der er placeret i lejeren.

Ghostshirts og Exorcise bliver lavet af Jackie. Jeg sniger mig nærmere for at få demonteret nogle af deres panserede biler. 5 meter fra bilen bliver jeg ramt af et lyn og vaklende famler jeg mig tilbage til et nærliggende buskas hvor jeg mister bevidstheden.

Jackie mener at en "WARD" beskytter stedet.

Soldaterne står lidt og snakker hvorefter der bliver sendt et par stykker hen og undersøger stedet hvor lynet var slået ned. Der går ikke lang tid før Alex bliver fundet. De hanker op i ham og slæber ham ind i de store telt.

--------------

GM'erens afsluttende bemærkninger:

Ja, desværre falder det til mig at afslutte dette skrift.

Der er gået et halvt år.

Ingen af os har haft kraft - eller sindsro - nok til at vende tilbage ...

Jackie, Lothar og Sergei var i svare kvaler. Alex var fanget - og fjenden stærk. De fik den idé at Umbra'en måske holdt svaret - eller en vej i gennem.

Men tiden. Tiden pressede. Der var ikke tid til et langvarigt ritual, og jackie var langtfra sikker på at hun kunne påvirke 3 med et kort. Derfor blev det til 3 korte ritualer, et til hver.

Da Jackie som den sidste trådte over grænsen til Umbra'en blev hun næsten med det samme overmandet af varulve. Med det sidste af sin livsånde må hun sande hvad det var for en skæbne hun sente de andre to ind til.

Få timer senere:

En kniv glider og Alex' hals og hans hjerteblod flyder ud i en skål ædkket af symboler fra den gamle tid. Da han udånder, uden igen at være kommet til bevidsthed, bæres skålen af Joachim Neander til de to mægtige røgelseskar, der emmer med en mørkegrå os. Mens der messes på sprog, der forlængst er glemt, hældes skålens indhold i de to kar. Røgen formørkes.

Efter flere timer skævler Umbra'ens Mount Ebih langvarigt. Det rasler med klipper og jord, og efterhånden tegner der sig i bjerget konturen af en mægtig figur. Med et brydes toppen af bjerget og et mægtigt væsen folder sig ud, mens sten, jord og brokker styrter ned af bjergets sider i et altopslugende skred. I det en sjæl endeligt tilintetgøres fylder et mægtigt skrig den hele verden:

Dragen ... er Genfødt