Tilbage i vores lejlighed efter udflugten til "det ikke så forjættede land", tilbringer Jackie den første uges tid sammen med Kiernan Devries, og hun kan til alles lettelse berette, at hun faktisk er i stand til at tale med ham, specielt Joe er åbenbart lettet over dette. Faktisk kan hun også i højere grad end tidligere fornemme de forskellige ånder der er i lokalet. Hun mener at der ihvertfald er 6 ånder i nærheden af Kierran Devries. Ifølge hende fortæller Joe, at det er hårdt for ham at være i nærheden af Jackie når hun har hidkaldt ham. Det er løbende nødvendigt for ham at vende tilbage til kælderen hvor han blev dræbt, for at hvile ud der. Han bemærker også at de ånder der befinder sig omkring Kierran er nogle ubehagelige typer - hvad han så lige mente med det.
Lige før Kierran drager videre siger han, at vi tilsyneladende har været under observation i et stykke tid, af hans frænder. Han vil nu tage afsted - vist nok til europa såvidt jeg forstod, men det kan da være han mente noget andet - om ikke andet så ville han tage kontakt til os når han fik brug for vores hjælp. Han nævnte overfor Jackie, at hun kunne kontakte ham ved at hidkalde "Hugh", hvem det så end er - tilsyneladende en af de der hjælpere han har flagrende omkring sig.
Det næste bliver så at finde John Smith - som tidligere SAS personel kunne man måske forvente at han ville være svær at finde - det sidste vi hørte var at han skulle have været i Toronto, men nej han bor tilsyneladende stadig i Miami på sin gamle adresse - mærkeligt - det er jo nok en fælde, men der kan vel ikke ske noget ved lige at ringe dertil og høre om han er der. Det er en asiasisk udseende pige der tager videofonen - wow - men hun siger ihvertfald at John ikke er tilstede, men at hun vil sige at jeg har ringet. Der er klart et eller andet galt - gad vide hvem hun arbejder for - og så ville hun ikke engang sige hvad hun hed.
I mellemtiden har Jackie hidkaldt Issis - ligeledes for at lokalisere John - og hun finder ligeledes ud af, at han skal søges i "de gamle snirkler på landtangen i mod syd". Så et eller andet kunne tyde på at vi nok skal sydpå.
Der er bare det lille problem med NERCC - hvorfor det bliver aktuelt at finde ud af hvor god jeg egentlig er på cybernettet. Efter et par krumspring lykkes det mig at sørge for, at hverken Jackie eller jeg er efterlyst i USA. Nu jeg alligevel er igang tjekker jeg lige John og Red ud. Red er åbenbart så undseelig at der ikke rigtig findes noget af interesse på ham. Der i mod er John tilsyneladende af større interesse, idet NERCC kører nogen regelmæssige checks på ham, idet han er under mistanke for udenlandsk spionage - eller i hvertfald kan udgøre en risiko herfor. Så for god ordens skyld sørger jeg overvågningen af ham nedsættes til at være lig nul.
Going to Miami...og i det dette kun er et rent socialt besøg har vi minimalt med udstyr med - big mistake.
Det er ikke særlig svært af finde stedet hvor han bor - tæt beliggende ved hans arbejdsplads - golfbanen og alt for langt fra vores hotel, hvorfor skal der være så langt imellem alting i USA. Jeg ringer på, men ingen åbner. Så som den lovlydig amerikanske borger jeg nu er.....dirker jeg låsen op - 5.4 sekund personlig rekord - tror jeg, nå men vi lister os op til 1 salen hvor John's lejlighed skulle ligge, og åbner denne, ikke lige så hurtigt som før men næsten, skæver indenfor og SLAM en kniv borer sig ind i dørkarmen, 4 cencimeter fra min kind - HVEM VAR DET - altså jeg dirker døre op og træder et skridt tilbage for at lade de andre undersøge det - nu må jeg altså huske det. Nå men jeg skæver rundt om hjørnet og ser hende jeg havde talt i telefon med. Der er jo ikke andet for end at præsentere mig endnu engang og prøve at overbevise hende om at jeg er alene og ikke vil hende eller John noget ondt. Hmfrrr Jackie smuttede med ind, men i det mindste blev Red Cloud udenfor så kan han i det mindste uskadeliggøre hende hvis det bliver nødvendigt.
Det viser sig at denne 17 årige pige kalder sig Trish. Hun er bevæbnet med et ukendt antal meget ubehageligt udseende knive som hun ser ud til at håndtere meget professionelt.
Tilsyneladende tror hun på at vi ikke vil hverken hende eller John noget ondt, for hun peger ind på et tilstødende lokale der viser sig at være soveværelset og her ligger en lettere omtåget John Smith - jeg havde godt nok håbet han havde lært at styre alkoholen lidt, men åbenbart ikke - han ligner i hvertfald en med nogle meget tunge tømmermænd.
Vi får vækket ham, og .... han er godt nok lettere panoid ... godt nok er det formiddag, men der er vel ingen grund til at true hende med en pistol og ligende, hvis hun ville ham noget ondt havde hun nok gjort det inden vi kom. Logikken bider efterhånden også på John, og han falder lidt ned. Han fortæller noget med en eller anden japser han var kommet til at nakke, og vedkommende havde åbenbart været søn af en magtfuld japaner, som nu var ude efter hans hoved - helst på et sølvfad og tilsyneladende helst uden overflødig krop. Nå vi har vel alle vores småproblemer...
Trish og Alex tager en lille gåtur i området mens John informere Jackie og Red om hans situation, og Jackie bringer John på niveau med vores situation - lidt af en historie - alt i alt tog han det vist meget pænt. Red fortæller bagefter at han åbenbart også kan noget af det der hokus pokus som Jackie også praktisere - ihvertfald havde Jackie og John stillet/sat sig ved spisebordet og havde snakket med en eller anden Rachel Dayan. Rachel Dayan fandt jeg ud af var Johns store kærlighed der desværre var kommet af dage i Bahrain - vistnok - trist historie der nok kunne få mange til at søge trøst i flasken for en periode.
På vejen ud af huset falder vi i et baghold af 3 japanske Yakuso typer som Trish og Red tog sig kærligt af, mens vi andre søgte dækning. Det var klart John de skød efter. Hun er altså ikke helt til at gennemskue hende Trish. Ifølge Red så det rimeligt enkelt ud, måden hun tog den ene af lejemorderne ud på, og hendes forklaring med at det bare er noget hun kunne, det der med at kaste knive, virker lidt tynd. Jackie mener heller ikke at hun på noget tidspunkt har løjet om noget af det hun har berettet.
De 2 af lejemorderne døde rimeligt uproblematisk. Den 3. derimod, som var blevet udsat for et lidt overdrevent disarm fra Red's side - ihvertfald hvis det var det han forsøgte sig på - om ikke andet så huggede han hendes hånd af, døde lidt mere mærkeligt. Det så ud til, at hun konsentrerede sig meget intenst og så faldt hun død om. Nogen rimeligt fanatiske typer vi her har med at gøre - gudskelov er det John de er efter og ikke mig.
På vej imod lufthavnen, nu vil vi bare væk, får John et ildebefindende og vi bliver nødt til at komme på en anden plan. Trish finder et sted , Trampsters Inn, hvor vi kan søge tilflugt mens John kommer sig. Mens hun er ude med Red for at finde en læge der kan se til John undersøger jeg hvem hun er; Patricia Hong er hendes fulde navn og hun har en C3 rating, hvilket ikke lige gør det muligt for hende at komme ud af byen. Hendes forældre kendes ikke. Desuden kan jeg se, at hun ikke har været under nogens juridiktion siden hun var 13, hvilket umiddelbart virker lidt mærkeligt.
Lægen ankommer og han bemærker efter en kort undersøgelse at John har fået indopereret en chipslot. Det forfærdelige er dog at der heri er indsat en chip der ikke kan tages ud. Gode råd er dyre, så vi vælger den dyreste at få fjernet hele skidtet. Vi kommer ned til hans konsultation, og får foretaget en rigtig CAT-scanning og nu begynder problemerne at tårne sig op. Lægen siger at denne chipslot er lavet på en eller anden djævelsk måde sådan at hvis man prøver at fjerne den vil det højest sandsynligt adstedkomme nogle indre eksplotioner i Johns hoved. Lægen er villig til at forsøge at fjerne den imod en lille donation af 1 million dollers samt et par underskrifter om at han er frataget ethvert ansvar eller sådan noget lignende. Nu har vi ikke 1 million, så vi slipper i det mindste for det moralske dilemma om at tage beslutningen. Så tilbage til vores kroen.
Her prøver Jackie at tilkalde Issis og hun beretter "at den ting der er gjort med John holder ham i glemslens land. Men vid også at han har glemt mere end hvad meningen var. Og fordi det er nu sandet at han er et brækket redskab, vil man smide ham bort".
Næste problem hvorledes får vi Trish med os ud af byen - helst med fly - tager kortere tid. En mulighed er at få hende opdateret til status C2, hvilket dog kræver adgang til et cyberdeck - ellers er mulighederne for uanmeldt besøg hos folkeregisteret rimelig begrænset. Så derfor tager vi ned til et lille sted der hedder "Cyber Jack's", hvor man måske kan "låne/leje" sig til et sådan. Cyber Jack's har ry for at være lidt af et hackers haven, idet man her har mulighed for at logge anonymt på. I forbindelse med finansieringen af denne lille operation tilbyder John at give mig adgang til hans creditkort - ihvertfald får jeg hans password og mulighed for at hæve 10.000 til mulige (og umulige) udgifter. Jeg fik ikke lige fat i det han mumlede om regninger - hvad havde han dog forestillet sig.
At finde en decker der ikke var langt væk i tankespindets land viste sig at være lidt svært, så der var ikke andet for end at vente. Vi havde siddet der et stykke tid da jeg lægger mærke til en meget stor person oppe i baren der bestemt ikke var der da vi kom ind. Han ser bare for stor ud og hans øjne er vist heller ikke helt naturlige. Han sidder oppe i baren og ser ud til at scanne lokalet for - tja, nå men han bevæger sig derefter hen imod John og sætter sig foran ham. Pludselig ser Trish ud til at fare sammen, hvorpå de begge rejser sig samtidig. Et eller andet er ihvertfald galt så jeg prøver at gøre den store lidt forvirret. Om det virkede fandt jeg ikke rigtig ud af for John hiver sin glock frem og brager 3 skud af i maven på bjørnen, hvilket ikke ser ud til at have nogen syndelig effekt. Hvorpå der farer et eller andet ud fra hans hånd og bordet foran John splintres i 1000 stykker, mens John og Trish kaster sig til hver side. På det tidspunkt burde man nok have gjort som Trish - kommet ud af lokalet så hurtigt som muligt, men det virkede ikke som om at John kunne klare ham her alene, så det var nok mest rigtigt at blive tilbage og hjælpe lidt til. Forvirringen bredte sig - heldigvis mest hos vores modstander - så det lykkes os tilsidst at slippe uskadt ud af stedet. Hvordan at han kunne blive stående efter at John havde skudt ham i hovedet forstår jeg stadig ikke - nå men det er jo set før at vores modstandere er blevet stående, hvor de burde være faldet - we need BIGGER guns.
Fanget igen - på hotelværelset - hva' nu. Efter en del diskussion bliver vi enige om, at Jackie tager turen tilbage til Ontario for at hente vores udstyr, mens vi andre skal en tur i byen og proviantere.
En af John's kontakter er en en-øjet tidligere NERCC agent. Han er ikke uinteresseret i en handel, men vil dog gerne ha' at vi hjælper ham med et lille problem han er støt på i form af noget konkurrence han godt vil have elimineret. Vi tilbyder os gladeligt - hvad gør man ikke for John's bekendt... Vi får udleveret nogle monochrys veste samt våben af den enøjede og så drager vi ned til mødestedet hvor bagholdet skal finde sted.
Det viser sig at alt ikke er som det skal være. "Konkurrenten" viser sig at være NERCC i forklædning og det lille lette baghold udvikler sig til storstilet stillingskrig på havnefronten, hvor One-Eye tilsidst viser sit sande ansigt - en usel forræder der faldt os i ryggen da det begyndte at brænde på.
Det lykkedes os dog at slippe nogenlunde helskinet væk - med NERCC i hælene.
I mellemtiden har John modtaget et brev fra en vis Ninna Jarrod. Hendes adresse er at finde i den finere del af Miami.
Efter forskellige undersøgelser finder vi ud af, at Nina Jarrod er selvstændig og tjener ca. 200.000 om året. - rimeligt velstående åbenbart.
(Lavet backdoor til de offentlige kontorer her i Miami, skulle gøre det lettere at komme ind næste gang).
Jackie leder vha. sine ånder efter Nina og finder ud af: "at hun er død. Han (John) skulle have modtaget håndslag på en opgave fra hende (Nina). Talltree er en ven til en som John har arbejdet sammen med. Redmond er i klubben for de med sygdomsbefængt ånd. Den som John arbejdede sammen med - Redmond - har den i sit sind." - Det er altså ikke altid lige let at finde hoved og hale på hvad de der ånder/Jackie mener.
Tager hen til Nina's adresse hvor Triz får charmeret sig forbi vagten og kommer op i hendes lejlighed. Her finder hun bl.a. ud af at der på Nina's pc ligger forskellige "nyhedsoplysninger". En af disse er en efterlysning af en Vick Redmond i forbindelse med en bombesprængning på hans adresse. Han er mistænkt for selv at have sat bomben på sin dør. Der ligger også søgninger på John, sig selv og Vicks navne for at se om der dukkede nyheder op på de tre.
Vick er C3, men har tidligere været "C4, M", dvs. han har tidligere været indlagt. Forklaring er classified. Victor Redmond er tidligere US Army special forces, han har mest deltaget i missioner i Sydarmerika. Er mentalt ustabil. Han har været indlagt i San Diego på et militær hospital.
Den af de japsere der angreb John arbejdede for østens dronning.
Jackie tilkalder ånden for den døde kvinde, og kræver hendes navn. Oyabou Omishou. Hun havde beordret Johns død, idet hendes herre havde forlangt det. Hun holder til på Gomijutsu affaldsprocesseringsfabrik.
Den platinfarvede fyr skulle ikke arbejde for dronningen. Dronningens værste fjende er Vincent Paldarte (som er en af mafiabosserne i Miami).
Efter at Jackie har lavet hvad hun kaldte "Mastery" af one-eye, kan han fortælle at NERCC havde sat en dusør på smuglerne, samt at han var i ledtog med NERCC, og han havde ledt os i dette baghold for at tjene nogle lette penge.
Dagens Opgaver:
- Triz skal ud med sikkerhedsvagten, fjerne overvågningsbånd fra lejlighed.
- Finde Vick Redmond
- Holde John i live
Tilbage på hotelværelset - igen - med hovedet i hænderne - igen - hvad nu.
Mens vi spekulerer over hvad vi skal gøre modtog John en besked fra Decker, der går ud på, at han har sendt noget hjælp til Miami. Hvis John tager hjem på sin gamle adresse, vil der være en vis Sergei der vil opsøge ham. Beskeden er vedlagt et billede. Hvordan John får ham til at se japansk ud går over min forstand, men hva'....
Decker skulle være John's gamle kontakt i SAS, det er åbenbart ham der hjalp John ud af Bahrain da han var i problemer dernede. John er ikke så informativ omkring hele den situation, det er åbenbart ikke de bedste minder han har derfra.
Hjemme hos John møder vi en hr. Sergei Ivanovich Kalashnikov, det er i hvert fald hvad han påstår han hedder - det må undersøges nærmere på et senere tidspunkt. Sergei er ikke så stor, gråsprængt, i slutningen af 30'erne, og er iført et almindeligt jakkesæt. Han ser ud til at være nogenlunde veltrænet.
Tager tilbage til "The Dive", der ligger på kanten til slumzonen, finder vi yderligere ud af, at han tidligere har arbejdet ved Gladiatorkampe. Her skulle han have haft med gladiatorernes implantater at gøre. John bringer derefter Sergei på niveau med hans egen situation.
Trish tager kontakt til vores lokale læge - der sender CAT-scanningen til os.
Checker databaserne for sindsygehospitalerne for om Vick skulle være indlagt her inden for den sidste måned. Det var han ikke.
Opgave 1 er at få fjernet de optiske diske der viser Triz' gang i komplekset. Får hacket stedet så det 2 timer senere vil være muligt at komme ind. Alle relevante døre skulle åbne automatisk så vi kan komme ind til vagten. Inden vi drager af sted prøver Jackie at lave en amulet til Sergei. Det lykkes og vi drager af sted. Kort fortalt lykkes det, men Alex bli'r ret træt af at holde den ene vagt (Tonny) nede indtil Sergei, Red Cloud og John kommer ind i rummet. Det viser sig minsandten, at der er en vagt til, men da han ikke er bevæbnet, er det en smal sag at holde ham nede indtil vi har bøffet diskene. Vi kigger dem igennem. Vi ser den platinblonde gå ind i Nina Jarrods lejlighed og komme ud - en halv time efter, hvilket er ret lang tid. Gad vide, hvad han lavede der ?
Vores næste opgave bliver at checke forbrændingen ud. Den er meget, meget velovervåget og der er ingen offentligt (eller hacker'ligt) tilgængelige kort over komplekset. Hmm.
Resten af aftenen planlægges til at sætte udstyret op til overvågning af stedet. På vejen dertil får jeg det meget dårligt, og det bliver ikke bedre under resten af turen. Fremme begynder de andre at sætte tingene op, mens jeg bare har ondt - også af mig selv. John vil på et tidspunkt et eller andet - men det må bare vente til jeg får det bedre - men det var der andre der mente det ikke kunne, så jeg bliver smidt ned i bunden af bilen mens de febrilsk og fuldstændigt tankeløst prøver et eller andet (læs låne earplug) - var der nogen der tænkte af dem - nej vel.
Bruger 2 dage til at overvåge stedet og finde lokationens svagheder. Der er ca. 10 vagter i aften timerne, lidt færre i dagstimerne.
John checker diskene fra Ninas hus.
Får sat en mikrofon på en af de mafia udseende biler der har været på forbrændingsstedet, og følger den til en luksusvilla andet steds i byen.
Får hacket mig ind og får blueprint over Gomijutsu fabrikken og luksusvillaen.
Kapre skraldevogn, og kører hen til stedet, hvilket går uden de store problemer.
Kuozo tager os til fange og fører os til "dronningen", John blabre løs om hvad der er sket ham, og hun virker ikke helt uimodtagelig. Tilbudet er at vi har 48 timer til at fremskaffe den ting som hun ønsker.
Jackie havde en fornemmelse af at hun havde en bagvedliggende vrede, ikke rettet imod os. Hans vrede var udryk for rent skuespil.
Jackie får at vide fra en ånd at "Dronningen ønsker sin ære opretholdt, hun ønsker John's snarlige død. De som har betalt hende har ændret deres ordre, så hun ikke har kunne holde sit ord. Før var ordren Johns død, nu lyder ordren på at holde ham i live. Hendes arbejdsgivere er de som kalder sig ved de små demoners navn. De håber at finde den som har noget af deres. Vick Redmond bærer på drømme som skal deles af alle".
På japansk hedder små demoner noget med ONI. Onishima electronic corporation har en mindre afdeling i byen, det kunne måske have noget med dem at gøre. Oni shima (i to ord) betyder Dæmon-Ø.
Prøver politiets arkiver hvor James Talltree er stående. Får et billede og en sidste kendt adresse der er 4 måneder gammel. Adressen er placeret i slum områderne.
Der er en bombe på døren som det lykkes mig at desarmere, Vicks lejlighed var ikke den eneste der var blevet bomberigget. I lejligheden befinder sig bla. en telefonsvarer med diverse beskeder. En af disse er interessant; den er fra et sted, "Under the Wire", og omhandler en betaling der ikke er gennemført. Beskeden er ca. 14 dage gamle. "Cyber jack" er et andet sted der ligger beskeder fra, men denne er ældre.
Næste stop bliver "Under the Wire" der viser sig at være et rigtig skodsted midt i slumzonen. Som sædvanlig vil de ansatte ikke informere om Tall Tree. Så John og jeg prøver istedet at få et lokale for på den måde at komme ind i stedet og kigge os omkring. Det ligger dog således at alle lokaler er aflukkede, og vi får ingen muligheder for at checke hvad der er på stedet.
Det lyder mere som en nødvendighed at vi prøver at snige os derind i løbet af morgentimerne for at checke om det er her Vick gemmer sig.
Jeg smutter tilbage til basen for at finde ud af layoutet over "Under the Wire", mens de andre laver stakeout omkring stedet.
Stedet er placeret på 6 sal i en 15 etagers kontorbygning. Stedet består kun af kontorlokaler. Talltree er registreret som værende i lokale nr. 33. 2 adgangsmuligheder til etagen, personale og alm. indgang. Alt hvad der er at vide om dette kompleks ved jeg. En plan formes og bliver udført perfekt - jeg overvåger stedet, mens Sergei, Red og Triz checker ind på "hotellet". John og Jackie venter i bilen udenfor. Får fat i personen og tilbage til hotellet uden nogen form for problemer.
TallTree er ikke den mest intelligente. Siger at vi lover at køre ham tilbage til Under the wire hvis han vil sige hvor Vick er. Vick skulle være nede på Neurosis, som er en natklub som Triz kender. Talltree har ikke set ham i nogle dage.
Det er også dejlig let at komme indenfor sikkerheden på Neurosis, finder Vick.
Der er nu 42 timer tilbage. Og vi drager imod Neurosis. Sergie venter udenfor, mens vi andre kaster os ud i Miamis vilde natteliv. Vi har knapt været det 5 minutter før Vick kommer springende frem og kaster sig glad over John. Vick er lettere op at køre, ikke specielt let at snakke med, bestiller drinks.
Nina kontaktede os, fortæller at Damean Blake ( er Dreamgame designer ) og Onishima har lavet en aftale om at lave en skip på ham, så det han kan bliver hvad alle kan. Cyberrad tænker at det går ikke, de vil have en del af det, så de hyrer Vick og Nick. Onishima sporede John der var koblet op og knaldede ham. Alle data fra det chipdesign er kopieret ned på en optisk disk.
Vick har disk i en fleshpocket placeret i munden. Han giver dem til os lettere forstyret over at det hele er noget lort.
Lige kommet ud af diskoteket lægger Red mærke til at vi bliver overvåget - af en japaner.
Kuozo dukker pludselig op og forlanger at vi udlevere hvad der er hans.
Tager ud til fabrikken, for personligt at overbringe diskene, i håbet om at kunne forhandle os til en bedre deal, men nej hun var ikke i humør til dette. Disketter overleveres og vi drager derfra i live.
Tilbage i lejligheden finder vi endelig noget velfortjent søvn.
Efter at have sovet på det - nogen af os, John kunne ikke sove, havde noget på hjernen....- overvejer vi mulighederne og finder ud at, at det er tid til at fjerne denne cortex-bomb.
Seigi får fjernet den ubehagelige chip uden de store problemer. 14 dage går mens John kommer sig over operationen.
Torsdag d. 28 maj 2044
Tager vi med John sengeliggende tilbage til Ottawa.
14 dage forløber mens vi træner, og John kommer på højkant igen.