Hverdagen dukker atter op og tankerne drejer sig om hvad gør vi nu. Den lejlighed vi hidtidig har beboet, ejes af Yogal, så det er spørgsmålet om vi kan blive boende. Heldigvis får vi dog tilbud om, at vi kan købe vores udstyr ud og overtage lejemålet for lejligheden.
Den næste tid bliver tilbragt i og omkring lejligheden. Jackie tilbringer en hel del tid indendøre mens hun mumler noget med indvigelse og ritualer - måske skulle jeg invitere hende ud og spise ... Det bliver ikke bedre af, at det på et tidspunkt går op for hende, at det tager meget lang tid, at få indviget et sted - måske flere år.
En af os får den indskydelse, at man måske ikke behøver at foretage en indvigelse - man kunne måske istedet finde et sted der allerede har en sådan. Det kunne f.eks. være et sted der tidligere har været anvendt af frimurer loger eller lignende organisationer der kan sidestilles med egyptiske trossamfund. Om ikke andet er det en mulighed for et fremtidigt projekt.
Nogen af de gøremål det kunne være rart at se på inden for den nærmeste fremtid er:
- Hvem er den store neger
- Beskyttelsesamuletter
- Red Clouds kontakter - er det nogen vi kan arbejde.
- Hvem er de nye ejere af Yogal.
Ved hjælp af en af mine evner lykkes det mig at fabrikere et 3D billede som ligner den ret så ubehagelige sorte skurk. Det er ikke helt perfekt, men man kan tydeligt se hvem det er.
Jackie får billedet som skulle kunne hjælpe hende i et af hendes ritualer.
Efter lange ritualer, besværgelser og utalige stænk med parfume ud i rummet, lykkes det hende at få kontakt. Hun føler pludseligat der er nogen tilstede i lokalet ud over os 3. Der er en fornemmelse af stærk smerte, hvilket dog forsvinder hurtigt igen, idet væsnet trækker sig bort.
Det er åbenbart sværere end som så, så forberedelserne må forbedres. Der er ikke andet for, end at fabrikere endnu et billede ud fra hukommelsen - denne gang blot helt perfekt. Det lykkes efter en times hårde forsøg
Jackie forsøger derpå at hidkalde en endnu større "magt", eller hvad det nu er hun prøver at få fat i, og ofre denne gang en fortrinelig dyr champagne. Der sker dog ikke noget - guderne eller hvem det nu er - er ikke med hende for øjeblikket. Hun forsøger igen - men det virker ikke som om det er hendes dag idag.
Næste morgen er Jackie langt fra udhvilet - hun har drømt mange mærkelige drømme, uden hoved eller hale - det virker som om hele verden er efter hende (hvad der jo ikke er noget nyt i).
Efter en stærk kop kaffe går det op for hende, at det ikke er hendes panik hun følger, men en andens. Der er flere i køkkenet ud over hende selv, Red og jeg selv ligger og sover fredeligt inde ved siden af, så hvem kan det være. Hvem det så end er - så er vedkommende meget panisk og fuldstændigt fra den.
Det må være en ånd, og den skal tydeligvis hjælpes, så der er ikke andet for end...endnu et ritual.
Under udførelsen virker det som der er et eller andet galt, desvære tolker Jackie det som at det er åndens paniske tilstand der spiller ind. Det var det ikke.
Da Red og jeg bliver vækket fortæller Jackie at hun lige har slået en mand ihjel!. hun var ved at lave et rituel for at fjerne denne her panikånd, og istedet materialiserer Zeth - dødsguden - sig midt i stuen hvor den kiggede sig omkring, fremsiger et eller andet på et uforståeligt sprog, hvorpå den flyver op igennem loftet og dræber den pæne ældre mand ovenpå. - godmorgen.
Jackie prøver tilsidst at tilkalde en ånd der skal hjælpe den paniske ånd. Issis dukker op og det ser ud til at virke. De 2 ånder materialiserer sig, og den ene er Joe !!!! - og han bliver hængende efter at Issis er taget afsted!!!. Det store spørgsmål må så være hvad han vil...han prøvede at sige et eller andet der lød som og sluttede på "....bye" (sagt på dansk).
Vi bliver opmærksom på, at vi faktisk er eftersøgt i USA i forbindelse med nogle uroligheder i Texas hvor man godt vil have os ind til forhør.
Red tager kontakt til sine venner i USA, der siger at deres Heksedoktor vil kommer herop, dels for at hjælpe med at hjælpe Joe videre, dels med at fortælle hvorfor de har været interesseret i os.
Om morgenen er den ånden "Joe" er forsvundet.
Greg Nahashone, heksedoktoren ankommer om morgenen. Han viser sig at være en ganske alm. udseende indianer uden de store kendetræk.
Han kan fortælle at han har nogen kendskab til den åndeverden som Jackie færdes iblandt. Omvendt er han overrasket over hvor konkrete Jackies ritualer er. Kunne tyde på, at han ikke kan nær så meget som Jackie kan.
Greg mener at stammen/rådet havde fået en besked om at sende Red Cloud i den retning som de gjorde. Det var en af stammens ældste der kom fra rådet med denne besked.
Han ringer op til stammen og fører en længere samtale på indiansk med "Sleeping Bear" (rådets leder). Herefter kan han berette, at rådet har set, at det var den rigtige ting for Red Cloud, at gøre som han gjorde. Han mente, at der var nogen, der havde informeret rådet med informationer, men han ved ikke hvem denne, eller disse personer, er.
hmm.. måske skulle man se om man kunne finde andre der ligesom os vil kæmpe for disse hersens menneskerettigheder. Måske søge på nettet efter om der er organisationer der arbejder i denne retning.
Desuden skulle vi nok tage kontakt til de personer vi kender Esther og Sarah, og informere dem om at vi er ledige på market - uha - til freelance opgaver.
En anden mulighed er at lade James Dougal sætte et detektivbureau op hvor han er front og vi står for undersøgelserne.
Vi tilbringer eftermiddagen og aftenen sammen med Esther. Hun har fået nyt arbejde for et eller andet undseeligt TV-produktionsselskab som gir' brød på bordet. Vi beder hende desuden om at forhøre sig med hendes netværk for at vi måske den vej igennem kan få kontakt med ligesindede personer der ligesom os kæmper for den rette sag.
Herefter forløber nogle dage uden de store begivenheder.
Alex bliver kontaktet af en vis Nyalahotep der vil tilbyde os en opgave vedr. hjælp til at fremskaffe en person, der besidder oplysninger, som han har behov for i forbindelse med et projekt han åbenbart er igang med. Vedkommende skulle være at finde på adressen 347 Canyon Way, Tuzcon, Arizona, USA. Han kan forsikre os om, at vedkommende er interesseret i at blive befriet fra sit fangenskab, samt at han ikke har onde hensigter med vedkommende. Såfremt vi kan løse nogle indledende undersøgelser tilfredsstillende, vil vi få 5000 rubyen (uanset udfaldet), samt mulighed for at blive tilbudt at udføre selve befrielsen mod yderligre betaling - now he's talking.
Efter nogle undersøgelser finder vi ud af, at stedet hedder "Parkes Medicals". Det er en medicinal virksomhed, som specialiserer sig i smertestillende og bedøvende medicin. Det lykkes at over al forventning at hacke deres sikkerhedssystemer. Kommer ind som en eller anden Tod Peters - der åbenbart arbejder i regnskabsafdelingen - han kan dog ikke så meget, så efter at blive "forfremmet" til Maria Dobson, superuser, får jeg adgang til blueprints over komplekset, vagtplaner, sikkerhedsprocedurer, fysiske sikkerhedsforanstaltninger - you name it, samt givet Tod Peters skylden - det var måske ikke så pænt. Om ikke andet er der oprettet en backdoor til systemet der ikke skulle blive opdaget lige med det samme.
Samtidig finder vi ud af, at der foretages medicinske eksperiementer på stedet, og en af personerne der opholder sig der for øjeblikket hedder John Haltberg, han er lysleder ingeniør og bor i Tuzcon, gift og ser ud til at leve et normalt liv. Hmm der er noget der ikke helt stemmer. Om ikke andet så sender vi hvad vi har fundet ud af til Nyalahotep. Et par timer senere vender der svar tilbage om, at vi har løst opgaven tilfredsstillende.
Nyalahotep kan derudover fortælle, at den person han er interesseret i, hedder Kierran Devries. Kierran er tilbageholdt imod sin vilje, og skulle tidligere have været engageret i tilsvarende missioner som vores. Mod en levering af Kierran (i live går jeg ud fra), vil alle deltagere i missionen modtage 50.000 Eurotalers per næse. Kierran bliver tilbageholdt på The Pinehurst Sanatorium i Montana, nærmere bestemt uden for en lille by der hedder Halowtown, dvs. det første var åbenbart en test.
Desuden får vi leveret et billed af Kierran, samt at vide, at han ikke lider af nogle fysiske defekter. En lidt mere ubehagelig oplysning er, at han er eftersøgt i USA i forbindelse med mordet på en Presbyteriansk præst i New York. Han mistænkes for at have myrdet vedkommende. Der lyder et par spørgsmål fra de tilstede værende om, hvilken terrorist vi er ved at befri, men 50.000 er jo også en slat penge.
Nyalahotep nævner også, at der ikke er nogen tidsfrist for udførelsen af denne mission.
Derefter går de indledende undersøgelser i gang.
Efter utallige forespørgelser danner der sig et billede af at der ikke findes noget sted der hedder Pinehurst Sanatorium. Der findes godt nok et område der hedder Pinehurst beliggende udenfor Halowtown. Det lykkes ikke at finde nogen ejer af området og i det hele taget er der ikke rigtig noget der lykkes for mig. Det der hackningsforsøg tidligere på ugen var vist bare rent held.
I mellemtiden snakker Jackie med sine ånder. Hendes spørgsmål drejer sig mere detaljeret om hvem Kierran er. Det eneste hun dog får ud af dette er, at ånden virker meget forvirret. Ud fra Jackies forklaring virker det som om, at godt nok kommer ånden og hører hendes spørgsmål. Så forsvinder den for et øjeblik - måske for at undersøge sagen - hvorpå den vender tilbage og virker forvirret. Man kunne spørge sig selv om, om denne Kierran er af en type der kan hindre ånder i at undersøge omkring ham. Men hvis han var det, ville han vel ikke være fanget hvor han er - vel.
Midt om natten bliver vi som sædvanligt vækket af Jackie - Der er ånder tilstede. Hun var vågnet ved, at der er en ånd tilstede - HAR DE ALDRIG HØRT OM NORMALE ARBEJDSTIDER. Efter et stykke tid bemærkede hun, at den bare var der og betragtede hende, hvorpå hun havde spurgt den hvem den var. Som svar var der dukket et billede af Joe frem...JOE!
Der var så sket nogle overvejelser og foregået noget kommunikation af varierende kvalitet, hvorefter Jackie havde ladet Joe overtage sin krop - det lød ikke som nogen speciel behagelig oplevelse. Det som Jackie kunne fortælle var, at hun mistede fornemmelsen af tid og rum, og da hun kom til sig selv stod hun bøjet over skrivebordet med en pen i hånden og et stykke papir foran sig. Der stod: "Jeg er her stadig - hjælp mig".
Ossiris bliver derefter tilkaldt, men kan kun berette !, at ånden (Joe) ikke er redde til at forlade denne jord, hvad han/den/det så end mener med dette. Er han da ikke død eller hvad.
For at spare noget tid, samt for at gøre vores ankomst til Halowtown mindre mistænksom, tager Red Cloud afsted alene. Han vil bruge den ekstra tid til at undersøge lokationen inden ankomsten af os andre.
Jeg tager kontakt til min våbenhandler, som viser det sig har nogle venner der sælger falske zitcards. Taget i betragtning af, at vi ikke ligefrem er helt velkomne i USA, synes det som en god idé at bestille sådanne to til Jackie og undertegnede. Var måske også derfor at Red Cloud valgte at tage i forvejen, så undgik han grænse overgangen i selskab med 2 mindre efterlyste personager. Identifikationen kommer til at lyde på 2 Canadier der er på turistrejse i USA.
Bruger lang tid på at komme ind på det lokale rådhus for der i gennem at finde ud af noget mere om dette her sanitorium. Dog uden held, lige meget hvad jeg prøver så vil det ikke lykkedes.
Vi får bestilt rejse tilladelser på den Amerikanske Ambasade til at færdes i området som turister der skal se på lokationen
Jeg anskaffer mig et promote program fra en eller anden "fri" server. Promote programmet er fra den 20 marts. 2044. Med dette værktøj viser det sig betydelig lettere at komme ind. Nedturen var dog ikke færdig, idet der ikke fandtes nogen form for information om stedet. Der var ingen bygninger i området, renovation forkom ikke, vand, varme, el og lignende var heller ikke noget der blev brugt i området. Alt tydede på, at det blot var et skovområde.
Jeg får en ide med at prøve at søge nyhedsgrupper igennem for at se hvorvidt der findes andre skriverier om Pinehurst. Det eneste jeg støder på er en 4 år gammel historie fra homosapiens-netværket. Den nævner, "at det måske kunne være en ide at se hvem det er der er set i området, samt hvad de laver, men hvem skal tage affære". I overskriften på artiklen står der "Pinehust" uden "R". Kunne måske være denne stavefejl der har gjort, at de personer der har fjernet alt hvad der referer til Pinehurst har overset artiklen. Vedkommende der har skrevet artiklen, lad os kalde ham "mr. X" har ikke skrevet i de sidste 3,5 år - enten stoppet eller sat ud af spillet. The plot thickens. Om ikke andet sender jeg en forespørgsel ud på nettet under et psudonym om der er nogen der kender til denne person/hans psudonum. De fleste tilbagemeldinger går på at de kan huske navnet, men ikke har hørt eller set noget af vedkommende i pænt stykke tid - læs flere år.
Onsdag morgen sker der noget - en person melder tilbage vedr. mr. X. og han vil gerne mødes med mig. Jeg får arrangeret, at såfremt han inden for 12 timer kan komme til Ottawa så skulle det kunne lade sig gøre. Det har han ingen indvendinger imod. Aftaler at mødes et offentligt sted i Ottawa's downtown.
Red Cloud er ankommer til Halowtown onsdag aften uden nogen nævneværdige problemer.
Jackie tager med til mødet som backup, i tilfælde af at noget skulle gå galt. Hvad det så end skulle være...Efter et kort stykke tids venten dukker en person op der ser ud til at have et tilstræbt uordnet look - tøj og frisure er rimeligt moderne.
Han identificerer sig ved at nævne, at jeg er interesseret i Pinehurst, hvorpå han foreslår at vi sætter os hen på en nærliggende cafe - det er trods alt rimelig koldt. Lige som vi begynder at gå, lyder der et brag bag os, og jeg ser, at et vindue går i stykker - snipers hvor. En bil kommer fræsende midt over pladsen med kurs imod os. Baghold, og det var ikke Jackie så....Den elektriske bil stopper, og der hopper en ud, samtidig med at min kontakt sparker ud efter mig. Jackie når frem og selv om chaufføren blander sig, så havde de ikke en chance imod hende.
Da den sidste falder om, hiver vi kontaktpersonen ind i bilen, og kører afsted i den. Lidt for stærkt efter min maves mening. Kort tid efter stopper vi i en mørk og tom gyde og begynder at udspørge overfaldsmanden, der ifølge sine papirer er canadier. Efter en kort overtagelse stønner han at han hedder Travis Gordon, og han skulle arbejde for en der hedder Arron Guzman. Havde fået at vide at de bare skulle hente mig. Arron Guzman skulle arbejde nede på den amerikanske ambassade, hvor han har noget med sikkerhedssystemet at gøre.
Ups. måske på tide at købe et par solbriller - af den mørke type.
Det forløb jo ikke helt som planlagt - men for at se positivt på det så kender vi da navnet på en af dem der leder efter os. Jackie forsøger derfor at finde noget om denne Arron Guzman. Ifølge rygtecentralen på nettet skulle han have forbindelser med diverse Wet-shops (steder der har med kybernetiske modifikationer). Der er andre rygter der sætter ham i forbindelse med forskellige forbrydersyndikater. Det er ikke muligt at finde noget billede af ham. Der er et eller andet der kunne indikere at denne Arron ikke er guds bedste barn - men måske tager vi fejl. Om ikke andet er det nok en type vi skal være opmærksom på i fremtiden.
Jeg finder senere ud at at samtidig med dette sker, er Red Cloud i gang med at udforske Halowtowns værtshuse, hvilket bibringer adskillige værdifulde informationer. F.eks. at Halowtown ikke har noget lokalt NRCC-kontor, de er i den heldige situation at der kun er det lokale sherif-kontor. Selve byen er placeret i et rimeligt fattigt område af USA, der tilsyneladende var hårdt ramt da Tollivers Disease hærgede området. Af denne grund kan man finde store øde områder i byen hvor specielt industri områderne ligger øde hen. I løbet af aftenen lader han en bemærkning falde om at han søger arbejde, samt at han tidligere har arbejdet som portør (umiddelbart en ganske behændig indgangsvinkel), og at der skulle være et sanatorium i nærheden (den direkte vej plejer at være den bedste). Result...Red Cloud er en meget alene mand resten af aftenen...hmmm...
Da Red Cloud er ved at forlade værtshuset, bemærker han en serveringspige der kigger efter ham. Da han er kommet ud på gaden, kommer hun løbende efter og advarer ham. "Der er noget i denne by - som ingen snakker om, og det synes jeg heller ikke du skal". Herefter vender hun direkte tilbage til værtshuset.
Resten af aftenen forløber på samme måde - der er ikke rigtig nogen der vil tale med Red Cloud - rygter spredes åbenbart hurtigt i byen.
Ringer hjem over mobilen og informerer om situationen - bekymringen breder sig - hvad er det for et undertrygt område vi er på vej ind i.
Red Cloud bliver om natten overfaldet på det motel, han har checket sig ind på, af 3 lokale bøller. Ikke den mest retfærdige kamp der er set - de var kun 3. Efter at have fået deres navene og adresser forlader Red Cloud motellet - soveposen i den fri natur virker pludselig mere attraktiv.
Nu fik vi jo lidt skrammer i forbindelse med det kidnapningsforsøg, så "Succor" skal afprøves - et ritual hvormed man skulle kunne heale folk - det er ihvertfald hvad Jackie siger. Det var selvfølgelig inden hun stak mig, lige der hvor blodansamlingerne var størst. Så jeg fik egentlig mere ondt end jeg havde i forvejen.
Så istedet prøver hun på sig selv, men dette lille uheld har åbenbart hylet hende lidt ud af det - ihvertfald kan Jackie ikke heale sig selv.
I mens tilbage til Halowtown, hvor Red Cloud kaster al forsigtighed tilside og går på opdagelse efter sanatoriet. Og heldig som han er finder han det. Ligger på en øde skovklædt grund bag en port hvor der ligger et skilt med teksten : "Pinehurst Sanatorium ESTD 1897". Resten at tiden bruger han på at samle informationer fra en trætop, hvorfra han kan overskue området.
Tilbage i Ottawa, forsøger Jackie igen at hjælpe mig med at komme over de knubs vi fik i forbindelse med overfaldet og senere..... men det vil stadig ikke lykkes, måske skulle man lade hende øve sig mere på andre end mig.
Ritual tid og denne gang lykkes det. Tager afsted sydvest på og møder ikke nogen problemer undervejs. Har aftalt at mødes på det motel hvorfra Red Cloud er blevet smidt ud.
Red Cloud får skaffet sig en riffel fra en af de lokale beboer. Må håbe han ikke kommer til at savne den alt for hurtigt.
Efter ankomsten og udvekslingen af beretninger om hvad der er sket, venter vi til om aftenen hvor vi tager ud til sanatoriet for at checke det ud.
Vi kan se at der er 2 indgange - døre - hvor der er placeret en vagt/vagter bag den højre. Begge døre er låst med nogle elektroniske dørlåse. Alle de vagter vi så var bevæbnet med automat våben - så det kan være at den ene riffel vi har til deling ikke lige vil være nok.
Bag ved bygningen bemærker vi desuden en helikopter der ligner noget NERCC - kamptype. Ikke noget godt tegn.
Mandag og tirsdag tilbringer vi i Billings hvor der skal foretages nogle indkøb. Får bla. fat i våben til os alle, Glocks med lyddæmpere samt 3 magaziner til hver. Derudover et sæt elektroniske lockpicks samt 5 granater (concussion) samt noget kameraudstyr til overvågning.
I løbet af tirsdagen laver Jackie 3 shaprons (beskyttende amuletter) der skulle hjæpe os imod....hvad var det nu... nå ja store sorte mænd der gemmer sig i kældrer....chaperones er det dog
D-day ankommer, og Red sætter Jeep ud af spillet. Helikopteren er der dog ikke længere så det gør det lidt lettere. Vi kommer uden de store besværligheder ind i komplekset af den højre dør, og kan langsomt og meget stille undersøge stedet.
Der bliver placeret lidt bum bum ved døren ind til vagtlokalet.
I et af rummene ligger der en af dem som sover. Vi vækker vedkommende og finder ud af, at det er en laboratorium nørd vi har fået fingrene i. Malcom hedder han, han virker lidt mærkelig. Men han er ganske samarbejdsvillig efter han finder ud af, at vi vil tage patienten med os. Han er tilsyneladende bange for patienten.
Hans arbejde her på sanatoriet går ud på, at fylde patienten med en eller anden form for serum der holder ham nede. Det er åbenbart ikke altid det virker hurtigt nok, i og med at han siger at patienten er i hans hoved. Kan han være en eller anden form for psiniker ? Han beretter desuden, at patienten havde taget en af vagterne og mast ham tværs igennem en gitterdør - lyder ikke særlig behageligt - hvad er det egentlig vi er ved at prøve at sætte fri.
Kan desuden fortælle at der er 4 vagter ialt i den anden fløj: 2 i stuen, 1 i gangen og 1 i vagtværelset. Patienten skulle være i det 3 rum.
Der er også en vogter i kælderen der passer på patienten. Er det vores ubehagelige sorte ven .
Om ikke andet så skal "Lægen" her give patienten serum om en time. Er det mon tid nok til at Jackie kan nå at lave en af de der beskyttende amuletter - Turn the Beast - virkede jo meget godt sidst.
Et meget langt combat udviklede sig hvor det lykkes os at få Kierran befriet. Han viste sig ikke at være en hel normal person. Ihvertfald var hans tilstedeværelse nok til at den "hudløse" flygtede.
Vi får samlet Jackie op, dvs. at Kierran fik hende til at svæve hen til vores bil, og vi skyndte os væk. Under køreturen kan han berette at ham vi havde været oppe imod - ham den store sorte neger - hedder Sheanak, Han er en hamskifter - en "mellemling". Sheanak er en uforklarlighed - et væsen der er fanget imellem ånd og materie. Disse "mellemlings" tjener typisk de mørkere kræftere. De er meget svære at bekæmpe dem fysisk. Fysisk kraft kan skade dem, men der skal noget meget heftigt til, idet skaden tilsyneladende har svært ved at komme igennem. Eksplosionerne vil have lidt lettere ved at skade dem, idet sådanne påvirker hele deres krop. F.eks. vil armourpiercing ammonition ikke være nok. En anden mulighed vil være at man brugte ritualet "ritual slaying". I gamle tider havde sværd også fungeret, men det krævede typisk en flok af mænd der omringede den og derefter hakkede løs. Som om dette ikke var nok, så skulle disse mellemlings alle have evnen til at regenere sig selv, og hamskifterne er specielt gode til det. Derudover har alle mellemlings forskellige magiske kræfter der kunne tage forskelllige former.
I bilen væk, får Jackie på fornemmelsen af at der er ånder tilstede.
Kierran kommer på et tidspunkt med en henkastet bemærkning om , at Jackie måtte være den lille canadier, og at jeg måtte være rødhuden. Der skulle også have været en englænder. Han bemæker også at han ikke er sikker på hvorledes Red passer ind.
Et af Kierrans spørgsmål til os går på hvorledes vi ser på vores verdens historie i forhold til det som Nyalahotep har lært os. Vi nævner i den forbindelse menneskerettighederne som noget vigtigt - hvilket han giver os ret i. Han siger ligefrem at han har levet mens disse blev til.
Det bringer klart endnu et spørgmål på vores læber: Hvor gammel mon han er. Svaret var til vores undren ca 1700 år gammel. Hans navn er og var også dengang Kierran, han var søn af druiden Ernacht der boede i Anwfaihr, placeret i det nordøstlige irland. Han var altså født ind i druide cirkler på en tid hvor gamle og nye troesretninger fandtes. Kierran kan desuden berette at Nyalahotep er en meget magtfuld person, men det havde vi måske allerede regnet ud - helt normal kunne han næppe være.
Under køreturen forsøgt han også at forklare lidt om hvorledes tingene hænger sammen, eller ihvertfald som han forstod dem. Siden tidernes morgen, ja siden menneskes væren/sjæl - måske endda før - har der været kræfter som har søgt vores undergang, vores plage og pinsel - det man kunne kalde det onde. Det one tager mange former - og det er noget man har tænkt meget over igennem tiderne. Menneskeheden over hele kloden har igennemtiderne stiftet bekændtskab med disse kræfter.
Denne kamp imellem det gode og onde spænder over mange år, ja den har altid eksisteret. I nyerer tid, dvs. de sidste 15.000 - 20.000 år, har kampen for det godes side mest foregået igennem forskellige former for organiseringer, det være sig præsteskaber, hemmlige selskaber, loger o.lign. Kierran, lige som vi, er en del af det. Vores indsigt er blot endnu ikke så stor. Det er en kamp som mest føres indirekte igennem repræsentanter, ånder der besætter de dødeliges kroppe og sjæle, og derved får dem til at gøre ting. Dette er noget det sker for begge siders af.
I moderne tid, er der blevet spekuleret meget om andres racers ønske om at udslette menneskene - det er dog ikke det som denne kamp handler om - Kierran mener derimod at det handler om lidelse. Det at påføje lidelse er til gavn for det onde. Det var derfor en stor sejr at man i forrige århundrede fik så mange lande over på de godes side efter den store krig.
Desværre blev alt dette, slået i stykker da TD hærgede verden. Man har ikke kunne bevise at det onde var ophavsmanden/kvinden til TD, men det Kierran er ihvertfald overbevist om dette.
Kierran blev desværre for nogle år siden offer for et komplot hvorved han blev sat ud af spillet. På det tidspunkt var han den person der stod centralt i et specielt bolværk imod en særlig entitet. Et bolværk imod en koruptor sjæl, som er en form for ånd eller en slags grusom demon, der er placret et eller andet sted i Europa. Kierran er en af dem der blev tilbage da den sidste store koruptor blev udslettet tilbage i 1945, (ham der styrede Hitler). Det er ca. 3 år han har været i fangenskab. Kierrans hovedfjender befinder sig i Europa.
En anden vigtig detalje han nævner er, at det er vigtigt at prøve at gøre tingene på den rette måde, f.eks. i menneskerettighedernes ånd. Ellers vil man meget hurtigt kunne finde sig i en situation hvor man hjalp Koruptorerne og det de kæmper for.
En mere konkret information eller skal vi sige hjælp han kommer med er, at han kan bidrage til løsningen af problematikken omkring hvem ellers end Joe. Han får ham faktisk til at dukke op på bagsædet imellem os - wow. Kierran kan desuden berette at Joe er en særlig person, og han derfor er blevet tilbage som ånd. For at ånder kan forblive på denne jord skal de have hjælp, ellers vil de langsomt forsvinde hvorhen fik jeg ikke lige fat i, men Jackie så ud til at forstå det. Det er faktisk sådan at Indianerne er ganske gode til at kunne hjælpe ånderne til at blive og tjene. Kunne være vi skulle besøge Red's stamme, kunne være de kunne lære Jackie noget - på den anden side var jeg ikke synderligt imporneret af deres heksedoktor, men det kan da være han kan overraske. En anden interessant information han kommer med er, at e ånd har det bedst det sted hvor vedkommende døde. Måske skulle vi overveje at købe det hus der var ved at blive bygget der hvor Joe døde.
Undervejs på turen imod grænsen, kommer nogle af Kierran's ånder og fortæller englænderen er noget fortabt. Han befinder sig for øjeblikket i Toronto. Så i en gammel vens interesse er det måske på tide at vi opsøger ham. Red var selvfølgelig lidt overrasket - hvem var John.
Med Kierran som passager var det ikke noget problem at krydse grænsen, kunne være man skulle studere hvorledes han bar sig ad med det.
Tilbage i hulen siger Kierran at han vil drage afsted alene for at genskabe visse kontakter - det er jo også 3 år han har været ud af omløb. Når der er gået noget tid vil han vende tilbage.
Han kommer også med en advarsel om, at vi kan møde ting som er meget mere farlige en koruptorerne, som ikke nødvendligvis har noget med dem at gøre, og som man blot skal lade ligge. Hvordan man så lige skal kunne skelne imellem farlige ting man skal lade ligge og farlige ting man skal konfrontere lod han være usagt...hyggelig afskedssalut