Noter til session 1999-07-03

Kære Rachael

Shalom og må Herren være med dig. Det er længe siden, jeg skrev. Shamael fik fat i mig igen - i form af El Señor. Igen.

Jeg er i Canada nu. YuGal koncernen har fået humanisme på regnskabet og Deckard sørgede for at gøre mig til en post. Jeg er ikke helt sikker på, hvad vi skal gøre, men det er en trøst, at vi ikke nødvendigvis skal udføre chill jobs. Efter Brunei gør det mig ikke noget. Tokada var ude efter mig i Miami, men det var ikke den skarpeste hit man, de sendte, så der skete ikke så galt.

Mit hold er mere blandet end jeg er vant til. Jeg er sammen med to andre tidligere soldater. Den ene er sprængstofsekspert, mens den anden er mere Special Ops. Jeg tror, han er modificeret, men ingen beviser. Så er der to civile: En kvindelig arkæolog og en læge.

Vores ansættelsessamtale fik form af en træningsmission. Ikke helt så farlig som mit trial run for Mossad, men det var på en måde sværere: Vi måtte ikke slå nogen ihjel. Ellers var det temmelig økologisk og relativt let. Nogen udledte uran i en flod som en lille by brugte som primær vandforsyning. Det er lidt uklart, hvem de "nogen" var, men der var måske noget statslig/kommunal korruption involveret [Craig Hollows, kommunal-ping. Med i bestyrelsen for det kraftværk, der skulle afvikles].

Vi er nu i YuGal Consulting's hovedkvarter i Ottawa som ansatte hos YuGal Consulting - til 10.000 RubyYen pr. måned.

Vi er i færd med at blive udstyret, hvilket tegner godt: De må jo synes, at vi er værd at ansætte. Leon er sej - han vil have neuralt interface og to chip slots. Alex klarer sig med at få knaldet et chip slot ind, mens Smith får opgraderet sit hul i nakken.

Jackie går i skarp træning med Sgt. major Johnson (ret) og får tilpasset sit Kempo til military hand-to-hand. Alex træner jiu-jitsu, mens vi hver morgen ser Jose gå hen på skydebanen. Da han er færdig med at lære at skyde huller i folk, lærer han lige at flyve et propelfly. Smith går totalt nørd og hacker dybt igennem i fire uger efter sin operation.

Derefter røg vi ud i naturen! Der lærte vi alle en masse ting, hvor vi begik os i naturen.

...

Jeg skriver dette i flyet på vej til Khinsasa. Datteren til den lokale chef for YuGals Zaïre-kontor er forsvundet. Der er ikke meget, vi ved lige nu. Thomas Grimond er vores kontaktperson, det er hans dattter, der er forsvundet. Hun er 18 år gammel. Hun forsvandt for nogen timer siden, da hendes forsvinden blev opdaget om morgenen, Zaïre tid.

Khinshasa har været hærget af optøjer, hvor politiet er gået ret hårdt til den Der er en assistent i organisationen, Tolweno Ubalwe, mand. Ubalwe har fortalt faderen, at Anastasia har haft relationer til en uidentificeret person. Ubalwe er forsvundet. YuGals har ingen særlig styrke i byen - den er bare en corp.

Tolwenos personnel file viser, at han aldrig vil få en høj stilling: Han har kørt for stærkt, fået en dom for uterlig opførsel på åben gade, skilt (på konens anmodning), har en del gæld, har været ansat et par år.

Thomas Grimond: Indtil for tre år siden har alt været upåklageligt, men hans udstationering er af en grund: Han er skilt, måske på grund af vold mod sin ægtefælle. Skilsmissen fandt sted for tre år siden - konen døde af kræft samme år.

Vi ankommer til Khinshasa kl 16.00 lokal tid. Der møder vi Grimond. Han ser temmelig barsk ud. Vi kører ind til Khinshasa by. Den ser også barsk ud med ødelagte højhuse og en infrastruktur, der kunne se ud til at have det bedre. YuGals hovedkvarter er nogen ret gamle murstensbygninger bag en elektronisk forstærket mur. Vagterne er bevæbnede - vi ser to. Hovedbygningen ser ud til at være ca. halvandet hundrede år gammelt. Thomas Grimond har en flunky med, der præsenterer sig som Joss Peeters, regionalkoordinator for Khinshasa (samme rang som Trent Dawson i Canada).

Vi får to kontorer stillet til vores rådighed. Vi begynder at stille vores udstyr op. Grimond kommer ned. Jeg synes, at han virker lidt arrogant og noget tvivlende overfor vores evner. Anastasia forlod komplekset kl. 3 i nat. Tolweno havde henvendt sig til Joss Peeters og bedt om en personlig samtale med Grimond.

Blandt Anastasias venner er: Pipanau Nobries (f), Ekolou Pro (m).

En undersøgelse af hendes værelse viser, at hun har en lidt vovet tøjsmag, men at der ikke er tegn på, at hun har boet her. Der er ikke tegn på kamp, trusler eller noget.

Vi checker båndene fra overvågningskameraerne. Hun slipper ud uden problemer - selv forbi vagterne, der sidder i skilderhuset.

Vi interviewer hendes to kammerater. Ekolou kender ikke noget til Anastasias bortgang og er meget overrasket over hendes bortvandring. Det samme gælder Pipanau. Ekolou kommer til YuGals compound og siger, at han nok skal være vores guide. Han advarer os mod Mayombe, der vil "røre os", komme efter os og teste os.

Vi kører af sted i en ret gammel bil med Dr. Albert og Ekolou på motorcyklen. Vi kommer til Tolwenos lejlighed. Tolweno ligger i rummet - temmelig molestreret. Faktisk besvimer John, da han ser det.

Tolweno er blevet myrdet med et klo-lignende våben. Det er Mayombe, altså den lokale mafia, der har ofret ham til de Onde Ånder. Faktisk, siger Ekoulou, er den Onde Ånd kommet ind i lejligheden, hidkaldt af en lille sjælefangerbylt, som vi finder under sengen. At ånden har skullet dirke sig ind i lejligheden (Alex finder spor af forced entry på låsen... øh, da han dirker sig ind), er vel irrelevant i den sammenhæng.

En hurtig undersøgelse af lejligheden viser, at der har været fysiske indtrængere (doh), men intet andet. Ekoulou foreslår, at vi besøger hans onkel, der er houngan (medicinmand). Onklen hedder Marimbas Pro.

Vi kommer til onkel Marimbas. Han er meget karismatisk, værdig og tilstedeværende. Han tager sjæleamuletten og laver et ritual. Han siger:

"I den største af de døde kæmper bor Palo Mayombe. Der er stor ondskab der. De bor i den største af de ødelagte skyskrabere. Det er ikke mafia, men en ægte Mayombe, en ægte ond ånd. Denne onde ånd har en fysisk form, der kan overvindes. Hvis manifestationen overvindes, kan den nødstedte reddes bort til en anden verdensdel. Dér vil hun være sikker."

Såøh... Vi skal nok bare downtown. Vi kører ned i sydbyen (South Central, anyone?), hvor Dr. Leon med meget markant diskretion spørger efter Palo Mayombe og hans kvindelige gæst. Vi bliver ført ind i højhuset, hvor Mayomben skulle være. Vi bliver ført op til en eller anden tribal dude, der siger, at Anastasia ikke er der. At hun kom og gik som en ånd. Da vi går den lokale mafioso lidt på klingen, skyder han næsten Leons øre af og sender os væk.

Vi går op til den øverste etage (20.!). Trappeskakten runger af teorier, der trækker på alt fra Freud til Raymond Chandler til X-files og "De 5 og Det Sorte Fyrtårn".

Pludselig hører vi metal mod sten. John og Jose bevæger sig ned igen og get the drop på tre goons, der er på vej op. Vi får Jackie ned, og vi spørger dem om, hvad de laver. De spørger, hvad vi laver, og vi svarer med at gentage spørgsmålet. De går tilbage. Var det i virkeligheden hjælpere?

Vi går op på den øverste etage. I en ussel lejlighed ser vi to kvinder. Den ene sidder med et barn. De stjerner fuldstændig ud, da de ser os (fire Glocks og en maskinpistol - hvor skræmmende kan det være?) Da vi spørger til Anastasia, nævner de Palo Mayombe og siger, at han har taget Nowenos krop. Noweno har en rød sten i det ene øre. Kvinderne har boet her (på denne etage) i nogen måneder.

Da vi undersøger etagen videre, hører vi pludselig skrig og hyl. Da vi kommer ned til kvindernes værelse ser vi dem totalt splattet op. Kort efter skyder Jose temmelig vildt. Det lader til at vores bytte kan gøre sig usynlig og så angribe.

Vi går tilbage og hører Anastasia synge. Vi følger sangen og ser Anastasia gå oppe på taget. John svinger sig op og ser en mand med kløer og lysende, røde øjne løbe hen mod hende. Selvom han skyder flere gange, når han at slå hende ned med kløerne og undslippe. Vi laver førstehjælp med det samme og får helikopteren til taget. Mens vi venter hører vi ham løbe grinende ned af trappen.

Seks timer efter er Anastasia lappet sammen. Hun vil overleve. Matthias kommer og trækker os ud. Et par dage efter får vi at vide, at et andet SpecOps team har taget skiderikken ud. Han var et cybernetisk eksperiment, men hvem der havde udsat ham for det - det ved vi ikke...